Dorte er nu med…

Yep – Dorte har forfattet sin første post – røvkassen er hermed officiel… – skal hilse at sige at hun har hængt ud på en beværtning på det indre Vesterbro og derfor har været indisponibel – læg i øvrigt mærke til hvordan ‘indisponibel ‘ rimer på ‘nipple’ – Dorte kan bare det der med words….. – læs i øvrigt ordbogen
og selvom hun er alone – så er hun sgu’ go’ nok….

VVS’er søges

Nu har jeg foretaget et grundigt forårseftersyn af min omgangskreds og må konstatere at de fleste erhvervsgrupper er repræsenteret: der er en overrepræsentation af lærere og pædagoger men det er jo fordi det er mennesker med omsorgsgenet.

Men der mangler een: VVS’eren – jeg indrømmer det gerne – jeg kender ikke en eneste vvs-montør – en som sørger for vand i hanerne, varme i rørene og velfungerende afløb… Og det er jo egentlig underligt når man tænker på hvor meget tid man bruger på at indrette bad og køkken: hvor ofte har man ikke stået i sit lokale byggemarked og beundret blandingsbatterier, kontraventiler, kuglehaner, skydeventiler, sparetoiletter, armaturer, håndbrusere med massage – og drømt om et bidét….

Jeg er faktisk vokset op med bidet: hver aften klokken 22:00 kunne man høre underboerne (2 ældre søstre) udføre deres aften ritual: den ene satte sig på bidéet og den anden satte sig ved klaveret og så gik det derudaf med blidbrus og ’ Für Elise’ (i a-mol)

Man kan i dag nøjes med at købe et bidetsæde som kan monteres direkte på toilettet – der er udviklet nogle fantastiske anordninger med varme i sædet, for- og bagstråler, justerbar temperatur, tørrefunktion, massage og ’Dual Action Nozzle’ – ved ikke hvad det er – men det lyder mmmm, mmmm, mmmmm. – her kunne man jo sidde hele dagen…

Mere om bidet Kan du selv skifte en pakning?

Random –

Update nov 2012: Hvor blev bidét’et af? jp