SDD190

… så blev vi sendt hjem igen …

fredagden18sept2020_sendthjem

Her på matriklen er vi nået til dag 190 og alt er ved det samme … Vi har dog anskaffet en ny stol // Stræk ud! // De lokale indsatser bliver nu landsdækkende, foreløbigt frem til 04.okt // dr.dk // TV2.dk //

Update 25.sept: restriktioner forlænges til 18.okt. // Fra lørdag klokken 12 vil forsamlingsforbuddet på 50 personer gælde for alle. Det vil sige, at det også gælder fester, brylluper og andre arrangementer, foreløbigt frem til 04.okt (?!) //

Update 07.okt: Restriktionerne forlænges til 31. oktober.

SDD180

Grundet stigning i smittetrykket i Odense og Storkøbenhavn, sendes folk nu i stor stil tilbage til deres hjemmearbejdsplads …

hjemmekontoret08sept2020

Her på matriklen er vi nået til dag 180 og alt er ved det samme … // Stræk ud! //

(SDD180) – (AHD119)

Note: De 18 ramte kommuner bliver fra onsdag underlagt restriktioner, som foreløbigt er gældende frem til 23.sept – 01.okt

Update 15.sept: København og 16 omkringliggende kommuner skal de næste 14 dage efterleve følgende nye tiltag: alle caféer, restauranter og barer i Storkøbenhavn, skal lukke kl. 22:00. Man skal desuden bære mundbind, hvis man er gående eller stående. Hvis man sidder ned på en café, bar eller restaurant, skal man ikke bære mundbind // via TV2 // Der opfordres til, at alle fester, bryllupper og konfirmationer slutter senest kl. 22:00 // Der opfordres til at man begrænser sin omgangskreds til 5 – 10 pers. // Dagens ord: superspredningsbegivenheder //

Fridag!

Holdt i går den første fridag fra hjemmekontoret …

tivolifriheden_20200713 - kom tidligt!

Vejret indbyder heller ikke i uge 29 til længere udflugter, men en tur i Friheden kunne det da blive til. Der er vældig mange mennesker overalt i byen og en ret skødesløs holdning til at holde afstand og benytte butikkernes afspritning, hvilket synes uforståeligt med tanke på pandemiens hærgen på andre kontinenter. Efter fire måneder på matriklen har dagene deres egen rytme og projekterne holdes på et overkommeligt niveau, som at plante om, rydde op i skuffen med sokker og se alle afsnit af Alone

(SDD124) – (AHD81)

Det slår mig hvert år,

på dette tidspunkt med flere uger i streg med enkeltstående fridage, hvor meget jeg nyder en fire dages arbejdsuge. Og ganske som hvert år, oplever jeg ikke, at vi ikke kan nå vores opgaver, faktisk går det helt fint med det hele …

kontormakker_20

I dag er vi på SDD82 og det er dag 52 på hjemmekontoret med kontormakkeren og er der een TO ting jeg absolut ikke har savnet i denne periode, så er det chefer! og møder!

Jeg vil derfor foreslå følgende når vi en gang bliver lukket ud: Fire dages arbejdsuge, heraf minimum to dage på hjemmekontoret. Jeg kan evt. lokkes til at møde ind tre dage, men så skal den ene være fredag …

For retten til fire dages arbejdsuge! // Jacinda Ardern er enig! // #4DayWeek //  //

(SDD82) – (AHD52)

Antonymer

… det forlyder, at vi snart skal sluses ud i samfundet igen, men da vi stadig skal holde afstand, skal vi måske gå på arbejde i hold …

alexis_krystle_lillypond_1983

Men hvordan vil man dele folk op i A og B hold eller Rød og Blå gruppe? Her er de første forslag til ‘hold opdelinger’ inspireret af film og serier:

Varulve – Vampyrer
Bikers – Truckers
Sharks – Jets
Hazard – Main
Montagues – Capulets
The Dude – Jesus
Everton – Liverpool etc etc
Sherlock Holmes – Professor Moriarty
T-birds – Pink Ladies
The Jocks – The Nerds
Krystle – Alexis
For meget små kontorer, 4 hold: Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw og Slytherin

Der er mange muligheder for holdopdelinger! Da jeg for mange år siden var på lesbisk byggelejr, blev vi delt op efter stjernetegn ….

Dag et på hjemmekontoret

… har været præget af tekniske problemer, ledningshelvede og katte på tastaturet …

hjemmearbejdspladsen2020

Var slet ikke forberedt på at blive sendt hjem allerede torsdag, så adgang til systemerne har været et helvede. Mødte omklædt ind kl.07.30 og har brugt det meste af dagen på opsætning og styr på ledninger. Der har været rygekabine i køkkenet og frokostpausen bestod af 4 km walk og en makrelmad. Heldigvis er der kolde øl i køleskabet … Teams har virket ok.

Lørdagsplan: Lave liste med underholdning, der hjælper med at overleve coronavirus social distancering og isolation: pc-spil, serier, film og lydbøger. Overveje at pudse vinduer …

social distancering dag et (SDD01) – arbejder hjemme dag et (AHD01)

Calendarium anno MMXX

almanak 2020

Det kommende års analoge almanak fra den lokale boghandler er indkøbt og klar til at blive fyldt med pligter og oplevelser. Jeg vil straks skrive EM 2020 ind 🙂 EM foregår fra den 12.juni til den 12.juli 2020, hvor finalen spilles på Wembley. Lørdag den 30.nov trækkes der lod til puljerne, men allerede nu kan man notere sig, at Danmark spiller på nogle af de følgende dage, hvoraf mindst to af kampene foregår i Parken: Lørdag d. 13. juni – Onsdag d. 17.juni – Torsdag d. 18. juni og Mandag d. 22. juni 2020.

Update 22.nov: En lodtrækning i Uefas hovedkvarter i Nyon har i dag afgjort, at det danske fodboldlandshold får fornøjelsen af hele tre kampe på hjemmebane til EM-slutrunden næste år. via // Sådan fordeles kampene mellem DR og TV3 //

Update 30.nov – Spilleplan for Gruppe B – de tre kampe i Parken:

13. juni: Danmark-Finland.
18. juni: Danmark-Belgien.
22. juni: Danmark-Rusland.

Update 06.dec: Den første og sidste puljekamp vises på DR1, mens kamp nr. 2 vises på TV3 – via

Calendarium anno MMXVII // 2016: My My Mayland | 2015: Og så i praktisk lakvinyl! | 2014: Så jomfruelig og dog så effektiv | 2012: Jomfruen er defloreret! |

Calendarium anno MMXVII

time_reminder_2017

Igen i år er denne praktiske ‘analoge tidsplanlægger‘ i støvet vinyl blevet valgt fra årets kollektion  –

2016: My My Mayland | 2015: Og så i praktisk lakvinyl! | 2014: Så jomfruelig og dog så effektiv | 2012: Jomfruen er defloreret! |

My My Mayland

Igen i år: et sikkert valg fra kollektionen, indkøbt i Bog&Idé for en halvtreller …

mayland2016

2015: Og så i praktisk lakvinyl!
2014: Så jomfruelig og dog så effektiv
2012: Jomfruen er defloreret!

Næææh, en ny måtte

arbejdspladsmaatte

I anledning af, at jeg har 5 års jubilæum som stående fredag den 05.juni, har jeg fået en ny måtte! Ikke meget bling over den dog …

Så er der væsentlig mere ‘bling’ over disse måtter: Pågældende måtter kan selvfølgelig vindes hvis man deltager i det store lotteri på Officerspladsen på lørdag til Priden – vi lover de er ganske ubrugte …

absolut_maatte

Åh gud nej! så er det 25 år siden vi var på Himmelbjerget med Ruth og Skuderne – omklædning var der ikke noget af, så det foregik i buskene. Kvindemuseet fejrer dagen.

Og så i praktisk lakvinyl!

Mayland 2015

Som altid har jeg valgt en simpel sort indexplanner fra årets kollektion. Kan erhverves i Bog og Idé til en halvtreller. NB. 2B-blyant, viskelæder og blyantspidser indgår ikke!

Dammit, man skal have kørekort

Det lyder ellers besnærende at skulle ‘referere til oldfruen’ – jeg tænker straks på  Jean Genet – Les Bonnes  (trailer) og iøvrigt er jeg ganske ferm med brassoen …

Hofmarskallatet søger en rengøringsassistent til Marselisborg Slot

via lokalavisen/aarhus

Note: “Lillemor har været i boksen. Nu vil hun have gravet det hele ned. Sølvtøjet, smykkerne og obligationerne. Vi har prøvet at finde et sted i parken …” – (16: Lauras store dag (forår 1940))

Ny Karriere!

Det er aldrig for sent!

watch

Har efter mange overvejelser besluttet at gå telefonistinde Anna Edith Sommer-Jensen i bedene, og opløfte min milde og rutinerede røst i rollen som telefondame.

Downton Abbey Countess Dowager and the Telephone: Is this an instruments of communication or torture?

Har indtalt sætningen “Du er nummer xx i køen – vent venligst” – mange gange!

Agurketid???

Jeg husker stadig min tid som grøn copy/paster på en gratisavis midt i agurketiden. Det var før popstjerner lagde sig til at dø, danskere lærte at spille tennis og kunstmuseer næsten gik fallit. Ak. De unge journalister har det sgu for godt.

Dorte k – bleg og bitter medister