Halloooooo!

… der er så meget i det her billede jeg ikke forstår …

Et uddelingsfoto stillet til rådighed af Quirinal Press Office viser den italienske præsident Sergio Mattarella (ved den anden side af bordet), mens han holder en tale under en officiel middag i anledning af G20, Rom, Italien, 30. oktober 2021 - via dailymail.co.uk

Der har jo tydeligvis været en gallamiddag i forbindelse med G20 mødet i Rom @ salone delle festa, i Palazzo del Quirinale i Rom. Menuen bestod af Laks marineret med krydderurter og fennikel. Risotto med græskar og hvid trøffel. Havaborre med ristet artiskok, kartofler og andre grøntsager med en gulerodspuré og en mayonnaise-baseret sauce med safran. Derefter Mandarincremedessert. Ingen oplysninger om vinen dertil. Herefter fortsætter de fleste til Cop26 klimatopmøde i Glasgow.

COP15

Orientering fra Liste PAT SM

Det kundgøres herved, at Dorte k af Liste PAT SM er udnævnt til GT (Gal Tyran), og at alle hendes luner skal følges, da hun ellers agter at hænge folk i flæng (og reb).

Dorte k – inspireret af de seneste dages dejlige miniserie om Elizabeth I. Glæder mig sådan til at løbe gennem min lejlighed og råbe, at folk omkring mig bliver hængt og/eller kommer på hjul og stejle, hvis jeg ikke får min vilje. Det er måske lidt en hæmsko for projektet, at jeg bor alene.

Tilbge til fortiden

Grundet bortsmidt mobiltelefon har jeg i dag for første gang i umindelige tider betjent mig af en mønttelefon og har i den forbindelse gjort følgende, ualmindeligt spændende iagttagelser:

– Et telefonrør er meget tungt

– Min motorik magter ikke længere at holde et tungt rør og putte mønter i et lille hul på én gang.

Dorte k – har tydeligvis for meget tid for tiden

Vokabularisk spekulum (hidindtil kendt som sproglig indsigt)

Hvor er det skønt, at Politimoster Hanne BH er krøbet til (ridder)korset og har muliggjort politi-ukorrekte vitser om perler/perkere.

Vi fra Liste PAT SM var på Erna´s i aften og vil for at imødegå eventuelle sagsanlæg og toilet-afbrændinger naturligvis ikke referere nogen vitser.

Dorte k – der ikke kaster noget for nogen eller bærer nogen form for kæder eller diademer. Ej heller laver hun nogen plader eller dykker efter muslinger. Måske man skulle have været der.

Højtids-dyst

Julen versus Pinsen:

Julen tilbyder mulighed for at æde og drikke fra morgen til aften. Det gør Pinsen også, men i kortere tid. 1-0 til Julen.

Julen kræver familiesamvær. Pinsen tilbyder samvær med ligesindede. 23-1 til Pinsen.

Julen giver fridage. Det gør Pinsen også. I år falder Julen så heldigt, at det nu står 23-2 til Julen.

Julen gør, at man står i kø i BR for at købe (stik imod børn-skal-have-økologisk-trælegetøj-og-i-øvrigt-være-ude-og-få-karske-røde-kinder-princip) hæsligt, lyserødt pony-slot til 4-årig niece. Pinsen gør, at man for første gang i et år ser venner, som er blevet børne-kedelige. 47-2 til Pinsen.

Dorte k – stor Pinse-fan

 

Kulturelle på den voksne måde

Mortensen og Dorte k er nu officielt to påtaget intellektuelle gamle damer med gråt hår og ARTE-abonnement: Vi har spist middag, gennemgået Århus Symfoniorkesters program og sat krydser. Nu har Mortensen sat sherry (Fad No 6) på bordet. En opstrammer vil du da i hvert fald ha. Suk.

Mortensen og Dorte k – vi skal altså også til kvindefest den 8. august. Så har de unge piger også lidt at fnise af.

Liveblog kl 22.08: Mortensen sherryen vil nu have noget op til debat. Vi er mange der venter i spænding.