0930: Jeg vågner og opdager at jeg faktisk ikke skal til eksamen i morgen uden at være forberedt. Og jeg har tøj på. Tror min underbevidsthed vil fortælle mig noget.
1000: Jeg afgår til traning.
1050: Under traning tilbringer jeg megen god tid med at forsøge at placere hende i de lilla bukser. Jeg ender med at tro at hun gik et år over mig på Langkær Gymnasiums klassisk sproglige linie. De tyve uendeligt kedsommelige minutter på såkaldt ‘cross-trainer’ er givet godt ud.
1130: Hjemkommet til privaten finder jeg en seddel der fortæller, at ny telefon – bestilt under pres fra IsLis – er at hente på posthuset.
1131: Kører fra privaten på cikel iført bedste pædagog-regnskrud. Vorherre hører min bøn om ikke at møde nogen potentielt erotisk interessante mennesker på min vej fra telefon-afhentnings-sted (posthus) og til IsLis’ og kones bopæl (vi skal nemlig i kolo og save ting i stykker og brænde dem).
1209: Jeg er chauffør i IsLis´ søsters bil. Vi skal bl.a. i Silvan og i BR.
1225: Efter mageløs parkering af meget tung bil vader vi direkte ind i Helvedes Forgård. Storcenter Nord er fyldt af plagende børn og plagede forældre, og det tager en time at købe en sandkasse/vandbassin i form af en skildpadde. Heldigvis når vi også at købe vin. Og at se en mand, der aldeles uforstyrret af min og isLis´ kones undrende fnisen bruger ti minutter på at fiske de røde vingummier op af en kasse med bland-selv-slik.
1345: Silvan. Tænk sig engang. De har alt. Undtagen pølser. Der købes priklejord (?).
1430: Ankomst til kolo. IsLis og jeg fremdrager straks tønden, hvori man kan brænde ting, og med kun en lillebittte hjælp fra et par zip-blokke – som lugter fantastisk – lidt ligesom tusser, før man begyndte at tro at børn tager skade af at sníffe benzin – får vi gang i et nærmest rituelt foråret-er-på-vej-bål.
1700: Afgang fra kolo. Jeg har nu gammelkone-ondt i lænden af at save pinde i stykker med fantastisk håndbåren rundsav, men vi lugter alle mageløst af bål.
1815: Min nye telefon bliver ladet op. Jeg glædes over den entusiasme, som mine værtinder udviser overfor dette for mig så fremmede og ligegyldige aggregat. Vi æder mad fra Mekong.
1900-2350: Vi spiller kort. Jeg konstaterer med beklagelse, at vin ikke er godt for min koncentration. Til gengæld vinder IsLis for første gang i kortklubbens historie et spil. Og så ét til. Mit skærmbillede (på telefonen – ved ikke hvad man kalder et sådant) viser nu et halvfyldt askebæger mellem to kogeplader.
0015: Jeg cikler hjem med følgende replik: ‘Nej, jeg sender ikke en sms, når jeg er kommet sikkert hjem, for det kan jeg ikke finde ud af’.
0100: Jeg kommer i tanke om at resten af verden også skal have glæde af denne skønne dag.
Dorte k – der for én gangs skyld har fået noget ud af dagen