Ørle – et substantiv?

På Dansk Sprognævns hjemmeside kan man læse følgende:
Det følgende ord, ørle, er et eksempel på et ord hvis udbredelse er begrænset til en bestemt gruppe af unge mennesker i hovedstadsområdet.
ørle vb. – også i formen ørgle
-r, -de, -t
(jargon) kaste op (unge, især hovedstaden) = brække sig [NGN ørler]
Senere på aftenen gjorde de mange drinks i Helles mave oprør, hvorfor hun ørlede resten af natten – Blå Bog 1988
AFL: SUFF: -> sb. ørler
HIST: vist lydefterlignende
I et sådant tilfælde bringer vi før betydningsangivelsen en oplysning om at ordet må betegnes som jargon, altså gruppesprog. Dertil kommer beskrivelsen af den kronologiske (unge) og den geografiske (især hovedstaden) udbredelse.

Vi må på det kraftigste protestere:

Ørla lever og bor i Århus og er især kendetegnet ved at vikle sit lange hår ind i vandhaner når hun har det skidt….