Politik på gadeplan

Det er kommet Liste PAT SM for øre, at der efter kommunesammenlægningerne mangler vej- og kvarternavne. Men vi fra Liste PAT SM kan hjælpe:

Forleden var vi på køretursudflugt med IsLis. Kørsel gennem meget lidt poetisk kvarter med blomsterbenævnte veje afstedkom følgende dialog:

“Hvad er en skabiose?” “Det er vist en blomst eller noget.” “Hmm. Det lyder som en sygdom.”

Og her kommer pointen: Hvorfor ikke opkalde et nybygget kvarter efter sygdomme? I stedet for ‘pipkvarteret’ kunne det hedde ‘sygdomskvarteret’. Virusallé, Pestvej, Tyfus Boulevard – mulighederne er endeløse. Min foreløbige favorit (foreslået af IngefærBlær): Botulismebakken. Og hvorfor standse der? Hjernekvarteret (Hypofysesvinget, Hjernebarkparken) er også en mulighed.

Dorte k – snart i kontakt med Vejnavnsministeriet. Også kaldet Indenrigsministeriet – endnu.

 

3 Replies to “Politik på gadeplan”

  1. Måske plejehjemmet ligger i Prostatasvinget?
    Du har ret Dorte K – der er uanede muligheder i det her.
    Dog forudser jeg store problemer når man er hos lægen.
    …Fortæller han mig nu hvad jeg fejler, eller er det mon adressen på Apoteket?????

  2. Viruskvateret kan passende rumme følgende vejnavne!
    Scrapiestrædet
    BSE-Parkalle
    Bluetounge Boulevard
    Ebolabanen (obs, her bor der dog ingen, alle er døde :-()

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.