Majskolber

Røvkassens brugere er jo et økologisk og økonomisk folkefærd, bedst udtrykt af Marklit efter en ophedet flaskepant-debat:

Jeg er bare færdig med at kramme dåser


Men vi er på mange måder også et meget sundt folkefærd – i løbet af ugen – da vi er nødt til at kompensere for weekendens udskejelser.

Således er 6 om dagen en skattet hjemmeside, som i øjeblikket anbefaler solgule og saftspændte majskolber – NAM!

Majsskallerne kan i øvrigt ikke fordøjes, men skal ud igen og er derfor en rigtig god målestok for effektiviteten af ens peristaltik – ja, man kan have fornøjelse af de kerner helt op til 24 timer efter indtagelse ! (kendt som majs testen)


Random – jeg måtte bare have det ud…

Minder om Munkestuen

– men det er nu i Mejlgade! – Vi kan jo godt li’ at støtte de lokale beværtninger og restauranter i vores gade, så fra Røvkassen’s udsendte madanmelder skal lyde en klar anbefaling af Sct. Oluf i Mejlgade 33.

Specielt her om sommeren er stedet et besøg værd, da man så kan sidde i gårdhaven, men krostuen er nu også hyggelig. Menukortet består at en tavle med en forret, 2 hovedretter og en dessert – så simpelt kan det altså gøres. Kokken køber ind hver dag, så man ved aldrig i forvejen hvad der er på menuen, men det er friskt og sæsonaktuelt. Rustikt fransk landkøkken på dansk.

Og så til yderst rimelige priser – husk at bestille bord!

Sct. Oluf
Mejlgade 33
8000 Århus C
Tlf.: 8612 7554
kort


Random – også udmærket hvis man bare skal have en øl…

Næste gang: Under Engle, Mejlgade 28, økologisk, vegetarisk restaurant og café.