Så har vi balladen!

Texas spiller på Skanderborg! - og vi ved jo, hvordan det gik sidste gang Sharleen Spiteri stillede op i sit læderoutfit...

Texas spiller på Skanderborg! – og vi ved jo, hvordan det gik sidste gang Sharleen Spiteri stillede op i sit læderoutfit…

Skanderborg 2005

Random – Ihhhh, hvor har jeg bare fået nyt tastatur….

Cat Power til Danmark

 Jamen altså, måske man skulle slå et telt op ved Vega – det vælter jo ind med navne: Cat Power giver koncert onsdag den 20.april…

Seneste plade: You are Free

Altid lidt af en risiko at købe billet til en Chan "Cat Power" Marshall koncert, da hun er kendt for sin ret aparte onstage opførsel.

Gaffa artikel og anmeldelse af koncerten på Voxhall 11.06.03

Random

Feist på Voxhall

– her er der da virkelig blevet lavet om! – hvilket vist siger lidt om, hvor sjældent jeg kommer på Huset Voxhall – men pænt er det da blevet. Blot undrede vi os over de enorme sparepærer i loftet, som nærmest lignede toiletbørster. Stor fadøl til 40 kr. og det er jo kun rimeligt…

I sandhed en fantastisk koncert – der er nu noget befriende med folk som bare er hamrende dygtige og talentfulde.

Diskret belyst af en enkelt rød spot fik vi en lidt nervøs Feist, som i øvrigt er på størrelse med en havenisse, på scenen og de første par numre var skæmmet af lydproblemer, hvilket heldigvis ikke slog damen ud. Diskret akkompagneret af trommer, keyboard og perkussion samt trækbasun(!)

Spørg mig ikke om sætliste – men vi fik et bredt uddrag fra Feists’ repertoire og hun er så sandelig en pedalatlet som Jonas nævner i sin anmeldelse fra Stockholm: hun spillede flerstemmig guitar (hedder det det?) og sang kor med sig selv – så cool!

Man må også give publikum props: virkede velforberedte og velvillige til at deltage i Feists’ små påfund…

Slutnummeret “Let it Die” er iøvrigt brugt i “The L Word” sæson 2 episode 01 “Life, Loss, Leaving” – Åbenbart vejen frem i dag, at få sine numre med i amerikanske tv-serier…: Broken Social Scene – “Lovers Spit” med Feist bruges i episoden 0204 Lynch Pin – men det er vist en anden historie…

Glæd Jer i Vega i dag torsdag….

Note: ‘Opvarmningen’ med Jesse Harris (US) – som åbenbart har spillet med Norah Jones – var – søvndyssende…

Random

Lyt til en streamet udgave af hele albummet Let it Die

Håndarbejde

Jeg har igen haft et uheld med væske i mit keyboard – dennegang mistede jeg rigtig mange funktioner – hele øverste række samt space og enter, hvilket har gjort kommunikation ret besværligt.

Heldigvis har jeg nu fået skåret et nyt skrivebord til efter mål, som gerne skulle gøre det muligt, at få plads til det hele.

Nu skal der bare arrangeres…

Random

Det er Pava!

Kære alle trofaste læsere af Røvkassen, Udover at være uddannet røvkassebestyrerinde har jeg jo et fritidsjob som pædagog, som udover at være luset aflønnet er præget af onde kommunale arbejdsgivere, der ikke vil os det godt.

Derfor blev jeg så glad, da jeg i Århus Onsdag opdagede et opslag fra Italien, hvor man tilsyneladende søger en slags ny Røvkassebestyrerinde: Åndeligt overhoved og mental vejleder for ca 1 milliard mennesker over hele verden søges.

En del weekendarbejde og offentlig fremvisning må påregnes. Stillingen er på livstid og kræver udover samarbejdsevne med homoseksuelle mennesker ikke specielle kvalifikationer. Jeg sidder lige nu og arbejder med mit CV, og er af gode venner blevet rådet til (ja – selv orakler kan komme i tvivl) at anføre min endags-karriere som pizzabud, da det dokumenterer mit gode kendskab til italiensk kultur.

Derforuden vil jeg påpege mit seksuelle tilhørsforhold og hermedfølgende manglende kendskab til kondomers fortræffelighed.

Samtalerne begynder den 18. april, og selvom jeg er ret sikker på at komme i betragtning, føler jeg mig kaldet til at berolige min ikke usubstantielle flok: Jeg svigter jer ikke. Efter hvad jeg erfarer, er der net-cafeer i Rom.

Habemus-Papam hilsen Dorte k

Gigtplaget…

ak, ja – sådan er det hvert år, når vejret skifter: de gamle knæ knirker og låser, forbandet…

Men så er det jo godt, alt alle ens film er hjemme (Du siger bare til Clemme!) – så i dag har jeg genset “High Art“, “Goldfish Memory” (den scene er nu ikke særlig hot…) og D.E.B.S. samt første afsnit af “Fingersmith” og selvfølgelig lidt “L Word.”

Nu sidder jeg bare og venter på Mette som kommer forbi med en pose øl og så skal vi på Ernas…

Random

Træstammeløbet

– ca. midt 90’erne: Så vidt det vides, er løbet faktisk aldrig blevet gennemført, men planlægningen af ruten var minutiøs, da der jo er en del bakker i Århus som gerne skal undgås.

Løbet går i al sin enkelhed ud på at bevæge sig igennem Århus’ gader med et kort, hvor der er udstukket en rute. Hver enkelt bagerbutik udgør en post og hos hver bager skal man spise en træstamme, hvorefter man fortsætter til næste bager…

Den som hurtigst gennemfører løbet og får besøgt flest bagere har vundet…

Træstammen er i øvrigt i familie med romkuglen, forskellen er blot, at træstammen er overtrukket med marcipan, som er skiftevis brun og hvid og så indeholder den jo ikke rom!

[Her følger et billede af en træstamme – har desværre spist den sidste…]

NB. det anses ikke for god stil udføre løbet med trøfler.

Desperate Divaer

Hehe..

When the stars of Desperate Housewives arrived for a glamorous photoshoot for the magazine Vanity Fair they found themselves at each other’s throats – just as they are in the show.

Tensions over who got first choice of the swimsuits and who stood where meant the housewives turned into the most demanding of divas. The tensions were so great they have vowed never to pose as a group again.

(kilde: Daily Mail – full story)

Bøsser er bare bedre

til PR. Har lige set Nyhederne på TV2-Østjylland, hvor Danish D-Lite‘s herrehold i fodbold fik en fyldig omtale. De er lige begyndt at træne, da de skal deltage i VM i fodbold for homoseksuelle i København til sommer…

I den forbindelse skal vi liiiige gøre opmærksom på, at der også kommer et kvindehold fra Århus til nævnte turnering…

NB.: Kom på Erna’s på fredag den 08. april og mød det spritnye kvindefodboldhold og få en uforglemmelig aften.

Hør bl.a. premieren på holdsangen, deltag i lotte(riet), mis ikke den store velgørenhedsauktion, hvor du kan byde på følgende:

1: Miss Jackass
flirter – tørstig – musikalsk – lovlydig

2: Fluffergirl
charmetrold – tørstig – eks(r)otisk – danser

3: Hobitten
sommerhusejer – tørstig – forførende – muskelbundt

Startbeløb 40 kr. (og man må gerne splejse)

Fest og farver, hele aftenen…


Random – heppelebbe…

Juno Awards

– Canadas svar på Grammy (?) – Feist rendte afsted med både ‘New Artist Of The Year’  og ‘Best Alternative Album’ (Let it Die), så det er et højaktuelt navn vi skal nyde på Voxhall den 13.april…

Random

tidligere indlæg // Fantastiske Feist