Birthe savnet?

– nu havde jeg jo æren af at sørge for bededag på Erna’s og skal gerne indrømme, at jeg er en kende bekymret: Hvor er Birthe i farver? – hun hang ikke på sin sædvanlige plads og var der måske lagt en seddel om hvor hun er henne? – næ nej… – hvor sover hun i nat?

Random – bekymret….

Hallo, hallo ?

Dette er statsradiofonien – her er stereotesten…

Placér Dem venligst 2 meter fra Deres radio.

Sørg for at afstanden til den venstre højttaler er ca. 2 meter og at afstanden til den højre højttaler er ca 2 meter – således opnår De det bedste stereosignal…

Nu starter stereotesten…

Tak til Inger for at huske mig på den daglige stereotest på P3 – det var sgu’ tider…


Random – hifi-entusiast

Hvor aparte…

– hvad afgør egentlig, hvilke sportsgrene man fascineres af? – jeg har tidligere omtalt min forkærlighed for synkronsvømning, konkurrencedans og skiskydning, og nu slår det mig ydermere, at jeg faktisk kender navnene på en anseelig mængde snooker-spillere…

Random – som ser Hendry mod Hamilton på Eurosport… (16 April – 2 May: World Championship, The Crucible Theatre, Sheffield) – eurosport.com