I dag har jeg været deltager i endnu et møde om netværk. Denne gang dog frivilligt.
En af bidragsyderne var kommunikationsdirektøren – det hedder det sgu – fra en meget stor svineeksport og -slagterivirksomhed. Kommunikationsdirektricen, som det vel retteligt burde hedde, var en morsom dame, der blandt andet kunne berette om intelligente spørgsmål, som under forrige muhammed-krise var blevet hende stillet af vakse og vågne journalister:
“Er krisen gået hårdt udover jer?” og “halal-slagter I?”.
Dorte k – der synes det er utroligt ærgerligt, at den kæmpestore danske eksport af svinekød til Mellemøsten har lidt skade.