Jeg forlader i morgen meget tidligt matriklen til fordel for Berlin. Jeg skal være væk helt til tirsdag og kan ikke forstå, hvorfor min analt omhyggeligt udfærdigede pakkeliste ikke fylder mere, når den kropsliggøres i min nys indkøbte rulle-kuffert (hardcase – naturligvis, man kan jo ikke stole på lufthavns-personnel). Jeg må have glemt noget. Og Berlin har jo ingen butikker.
Lige nu vandrer jeg rundt på matriklen og udfører de morsomme strækøvelser, som er nødvendige for ny-svære kvinder for at kunne være i nyvaskede cowboybukser.
Dorte k – åh nej, der er jo også venepumpeøvelser i flyet at tænke på.