På fredag den 15.oktober går det løs: Spring-ud-skabene indtager Pustervig Torv, og Anne Marie Helger åbner Århus’ første LGBT-parade med manér kl. 20. Derefter går turen rundt i byen fra kl. 21. [facebook ]
Der vil være gratis goodiebags til de første 100 deltagere, så kom i god tid!
Undervejs er der regnbueflag for alle pengene (fra Homoware.dk), gratis sjusser (fra Cult), musik og gang i gaden med dragsene Miss Stella Starlight og Bonnie Honey.
Efterfølgende sparker Fagget Fairys og Sick Girls godt og grundigt gang i festen på Train, hvor der er gratis adgang for alle med KulturNattegn.
Foreløbigt program:
20:00 Åbning ved Anne Marie Helger
21:00 Paraden går i gang
23:00 (ca.) Paraden ankommer til Train
24:00 Efterfest på Train med Fagget Fairys og Sick Girls
05:00 Efterfesten på Train lukker og slukker (= morgenbrød og gibernakker på værtshus)
Kom med os til parade, inviter dine venner og bak op om miljøet! Det bliver en fest …
NB. Sappho holder i aftenens anledning LUKKET!