Når man nu er opvokset i et større betonbyggeri i Hillerød Øst, så kommer man ikke helt fra, at savne en skraldeskakt.
En vis chok-effekt havde det også, at passere skaktrummet i kælderen, når en pose ankom fra 3.sals højde med et ordentlig brag…
Marsvinet Pusle endte også sine dage i nedstyrtningsskaktens dyb, da Fru Petersen (i stuen) ikke vidste hvor hun ellers skulle gøre af liget…
Senere, da vi flyttede til whiskybæltet, var der direkte adgang til skakten fra køkkenet, via et indkast over håndvasken – smart var det sgu’…
I Århus er der blevet byfornyet i stor stil og egentlig undres jeg over, at man ikke har tænkt skakter ind, nu man alligevel har revet bagtrappen ud og sat nye badeværelser, installationsskakter og faldstammer ind – der kunne jo snildt være blevet plads til en affaldsskakt, ja man ku’ sågar have bygget den udenpå – og eventuelt lavet flere rør, til affaldssortering – men det er vel typisk: politikerne har pludret løs om skraldesug, affaldssortering og affaldsøer i over 10 år, men simple, billige og borgervenlige løsninger er der ikke kommet ud af det…
Ja, lykkelige er vi der bor med både skakt og skraldesug.
F.eks. har vi aldrig brug for vækkeuret om mandagen… sådan en skraldesuger er noget af en støjsender!
HA! – tænkte nok der var en hage med det skraldesug (dyrt er det også) – så vi slipper for støjende skraldebiler, som så erstattes af støjende skraldesugbiler…
Jeg synes nu, at der er noget uhyggeligt over at åbne ind til skakten og så bare se ned i dybet..
Det værste er dog, når folk ikke binder knude på poserne. Virkelig sjovt at gå forbi en skraldespand, når der kommer en bunke fritflyvende skrald drønende ned.
Nedfaldskakt-angst:
Angst for, at trolden i skakten, skal gribe ud efter een og trække een med ned i dybet!
– det er vist meget udbredt!