Jeg har i dag været på Jydsk Væddeløbsbane – og giver glad stedet 5 øl ud af 6 mulige. Man kan medbringe egne forfriskninger og dertil spille sig fra hus og hjem. Det burde have været 6 øl, men Hejsa Simonis knækkede sulky og deraf følgende forsinkelse af løbsafviklingen må trække ned…
Jeg sender en venlig tanke til Gå I Cowboyland – det dejlige dyr – der i 7. løb i fornem stil overspurtede Romance Hornline og dermed tilførte min hårdt prøvede økonomi 19 skønne kroner. Derimod skal Batman Rosenlund sendes på Daka – øget kostede mig en hel tier.
Vi anbefaler stedet til familieudflugter eller andre ud af huset arrangementer.
Dorte k – der i øvrigt savner Tarok