Storskrald

– afhentes ved Mejlgade 71 – Torsdag 20. December 2007

Stil genstandene ud på fortovet senest kl. 6.00 om morgenen på afhentningsdagen eller eventuelt aftenen før.

Skal vi lige mødes onsdag aften?

Random

Jeg savner sgu’ en skakt

Når man nu er opvokset i et større betonbyggeri i Hillerød Øst, så kommer man ikke helt fra, at savne en skraldeskakt.

En vis chok-effekt havde det også, at passere skaktrummet i kælderen, når en pose ankom fra 3.sals højde med et ordentlig brag…

Marsvinet Pusle endte også sine dage i nedstyrtningsskaktens dyb, da Fru Petersen (i stuen) ikke vidste hvor hun ellers skulle gøre af liget…

Senere, da vi flyttede til whiskybæltet, var der direkte adgang til skakten fra køkkenet, via et indkast over håndvasken – smart var det sgu’…

I Århus er der blevet byfornyet i stor stil og egentlig undres jeg over, at man ikke har tænkt skakter ind, nu man alligevel har revet bagtrappen ud og sat nye badeværelser, installationsskakter og faldstammer ind – der kunne jo snildt være blevet plads til en affaldsskakt, ja man ku’ sågar have bygget den udenpå – og eventuelt lavet flere rør, til affaldssortering – men det er vel typisk: politikerne har pludret løs om skraldesug, affaldssortering og affaldsøer i over 10 år, men simple, billige og borgervenlige løsninger er der ikke kommet ud af det…

Skumle rase skumle

og skrald mig et vist sted! – Nu må Århus Kommune da snart tage sig sammen, har de skrald i hovedet:

Skraldespandene skal væk fra århusianske fortove. Først kom Arbejdstilsynet og krævede, at folk i midtbyen satte deres skraldespand frem på fortovet. Nu kommer kommunen og siger, at den skal væk…Kommunen har tilbagekaldt samtlige tilladelser til at råde over vores fælles fortove til affald….

(kilde: Stiften)

Hvad så med vores fine (og aflåste) skraldeø i Rådmand Lissbjergsgade? – skal den måske fjernes igen for at gøre plads til – flere biler?

Og så fabler de igen om skraldesug…. – hvis de begynder at tale om en port igennem Erna’s lokaler…

Flaskecontainer

– findes der monstro et kort over, hvor de århusianske flaskecontainere er placeret i midtbyen? – det kunne være praktisk, at man lige kunne tage en pose med på vejen…

Der er i øvrigt blevet vældig meget plads i containeren på Østbanetorvet efter at Ullabella er flyttet…

Random – klir, klir….

Update: fordi genbrug ligger os meget på sinde!

Find den nærmeste genbrugsø, hvor du kan aflevere:

  • Papir og pap
  • Flasker og glas

De grønne poser…

godt at høre, at jeg ikke er den eneste, som ikke aner hvad jeg skal bruge alle de grønne poser til… – der er nu blevet nedsat en komite som skal finde ud af at udnytte de grønne poser og første forslag er allerede kommet på bordet:

Der opstilles en bod til Skanderborg-festivalen, hvor vi uddeler gratis grønne poser – de kan snilt bruges til både gummistøvler, sydvest og underlag m.v.

forslag modtages med glæde…

groenneogsortesaekke