Hallo, hallo ?

Dette er statsradiofonien – her er stereotesten…

Placér Dem venligst 2 meter fra Deres radio.

Sørg for at afstanden til den venstre højttaler er ca. 2 meter og at afstanden til den højre højttaler er ca 2 meter – således opnår De det bedste stereosignal…

Nu starter stereotesten…

Tak til Inger for at huske mig på den daglige stereotest på P3 – det var sgu’ tider…


Random – hifi-entusiast

Hvor aparte…

– hvad afgør egentlig, hvilke sportsgrene man fascineres af? – jeg har tidligere omtalt min forkærlighed for synkronsvømning, konkurrencedans og skiskydning, og nu slår det mig ydermere, at jeg faktisk kender navnene på en anseelig mængde snooker-spillere…

Random – som ser Hendry mod Hamilton på Eurosport… (16 April – 2 May: World Championship, The Crucible Theatre, Sheffield) – eurosport.com

Bedebøffer

I årevis har bededag været bøfdag – ofte valfartede jeg ned til Slagter Max i Nørregade og udbad mig en bøf “der kunne vare hele bededag” – nu har vi ikke en ærlig slagterbutik i området længere, men er henvist til diverse delikatesseafdelinger i de lokale supermarkeder – ak-ja, det bliver aldrig det samme…

Træstammeløbet

– ca. midt 90’erne: Så vidt det vides, er løbet faktisk aldrig blevet gennemført, men planlægningen af ruten var minutiøs, da der jo er en del bakker i Århus som gerne skal undgås.

Løbet går i al sin enkelhed ud på at bevæge sig igennem Århus’ gader med et kort, hvor der er udstukket en rute. Hver enkelt bagerbutik udgør en post og hos hver bager skal man spise en træstamme, hvorefter man fortsætter til næste bager…

Den som hurtigst gennemfører løbet og får besøgt flest bagere har vundet…

Træstammen er i øvrigt i familie med romkuglen, forskellen er blot, at træstammen er overtrukket med marcipan, som er skiftevis brun og hvid og så indeholder den jo ikke rom!

[Her følger et billede af en træstamme – har desværre spist den sidste…]

NB. det anses ikke for god stil udføre løbet med trøfler.

Tik-tak, tik-tak

Kønt er det jo heller ikke:

Rådmandens kinesiske klokkeværk - Foto: Karsten Bjørno

Men det går….

Baggrund: Rådmand Torben Brandi Nielsen (S) smed i vrede en tung kasse, på størrelse med en skotøjsæske og indeholdende et kinesisk ur, efter borgmester Louise Gade (V)

Unknown Gender

Lynne Messinger, Cindy Richmond og Ethan Winogrand

1983 var egentlig et lidt kedeligt år – eller også kan jeg bare ikke huske! Men min største oplevelse det år var så absolut at gå til koncerter med nok det bedste live punkede art/funkband jeg nogensinde har hørt! – ingen bands er kommet op på deres niveau siden…

Lynne Messinger, Cindy Richmond og Vivian Stoll/Ethan Winogrand, turnerede i Danmark i 1983/84 og spillede bl.a. på Roskilde, Huset i Magstræde, Folkedansernes Hus (!), Himmelblå m.v. – en powertrio af rang: numre som ‘Arrogant’, ‘The Beast’ og ikke mindst det fabelagtige finalenummer ‘Valentino’ spiller stadigt lystigt på min gamle walkman…

Discography:
Girls have rhythm 1982
Electric Kiss 1984
Rapid Vibrations 1985

og så forsvandt de bare lige pludselig….

Random – endnu en grund til at anskaffe sig en PlusDeck 2

min kop holder mig op…

Endnu en interessant aften i vintermørket på Erna’s, hvor der bl.a. blev debateret firmakultur og arbejdsmiljø og hvor det viste sig, at en lille detalje som ejerskab til kopper kan være afgørende for medarbejdernes velbefindende – der er bare kopper man ikke rør ved…


Random – som har en monumental 1983 krise: Jeg kan ikke finde min vest…

Venstre, tid til forandring…

Der er sikkert flere forskellige mere eller mindre gode grunde til, at Anders Fogh får så mange stemmer i Danmark. Her følger en lille anekdote fra Røvkassens udsendte i Melbourne, der kan forklare en del af Venstres vej til måske endnu en valgsejr.

Jeg er af det princip, at man ikke bør brokke sig over tingenes tilstand uden at forsøge at gøre noget konstruktivt, så da jeg så Politikens seneste valgundersøgelse, styrtede jeg af sted mod det danske konsulat for at afgive min brevstemme.

Fair nok at papirnusserne knapt nok selv var klar over hvor i byen, de befandt sig, men da jeg så den vejledende listeopstilling på konsulatet, fandt jeg ud af, at menneskene bag systemet er enten usædvanligt dumme eller absurd korrupte:

valglister

Man prøver nu at forstille sig papirnusserhold 2 i Aarhus kommune, når de i næste uge modtager adskillige brevstemmer på liste E, G, H, L etc., der straks makuleres, mens embedsmændene hovedrystende drikker tynd kaffe.

Ret tankevækkende at det faktisk kun er liste V og Ø, der er korrekt opskrevet, og at man her midt i sommervarmen bliver nødt til at holde sig vågen og på vagt for ikke at spilde sin dyrebare stemmeret!

Korrektricen

1983 – the quiz

Her følger så Røvkassens quiz i almen viden om 1983:

01. Hvem var statsminister?
svar: Poul Schlüter

02. Og hvem var amerikansk præsident?
svar: Ronald Reagan

03. Hvem vandt henholdsvis herre og damefinalen i Wimbledon?
svar: John McEnroe (US) og Martina Navratilova (US)

04. Hvem vandt det danske Melodi Grand Prix?
svar: Gry med “Kloden Drejer”

05. (ingen husker i øvrigt den internationale vinder fra Luxemburg, men Carola fik et stort hit med?
svar: Främling

06. I hvilken film fra 1983, møder vi Bjørn, Mulle og Sten?
svar: Zappa (Bille August)

07. Med en 2-0 sejr kvalificerede det danske (fodbold)landshold sig til slutrunden om Europa Mesterskabet i Frankrig – hvem slog vi?
svar: Grækenland

08. og nu vi er i gang: Hvilken klub blev danmarksmester i fodbold?
svar: Lyngby Boldklub

09. Hvilken amerikansk sangerinde døde af anorexi den 4. februar 1983?
svar: Karen Carpenter

10. Hvad kalder man generationen som voksede op i 80’erne?
svar: Generation X


Vi regner selvfølgelig med, at I scorede 10 allesammen !

TV note:
TV2 viser “Desperate Housewives”, fra den 16. februar – Jubiiiiii !!!!

Hårdt pisket…..

1983 – Live!

Således behørigt iført hårpisk, ternet skjorte, vest og indfarvede bukser og bedstefar t-shirts fra Sophie….(!)

Gerne i følgende farveskemaer:

(Sophie i Rosensgade 23 8000 Århus C – de har ændret udvalg sidenhen….)

– var vi klar til at drage af sted til koncert. På plakaten blev der annonceret med “Anne Linnet og Venner”, så man havde en lille forventning om, at det var det hedengangne “Shit og Chanel” som var genopstået.

I god tid var vi i Ridehuset og tabte næsten vores øl, da Anne Linnet gik på scenen, iklædt læder og lak og udfordrede os med sange om sadomasochisme, sex og nattog…
Senere fandt vi ud af, at vi faktisk havde været til Anne Linnet og Marquis de Sade’s debutkoncert og deres første plade (Marquis de Sade, 1983) – er stadig den dag i dag en rasende god skive…

Random – senere: quizzen og endnu en mindeværdig koncert

Update: Faktacheck: Det var i pinsen! Nærmere bestemt under Pinsekarnevalet i 1983, vi første gang mødte det band som senere skulle blive til Marquis de Sade. Efter fire dage med karneval i gaderne og på spillestederne var der søndag den 22. maj stor afslutnings koncert i Ridehuset. Her optrådte Anne Linnet og Venner, efterfulgt af Holger Laumans Calypso Band – kilde // Bandet optrådte under Marquis de Sade navnet i Stakladen fredag den 09.september samme år til festugen – kilde //

Hår(d) pisk

1983 var også året hvor jeg erhvervede mig den nu legendariske hårpisk (rat tail)- (i sandhed en variation over VoKuHiLa’en), og da jeg altid skal overdrive, kunne jeg ikke nøjes med en men fik lavet tre…

hårpiske

Fantastiske Vokuhila’er!


Random

1983 – arcade

Jeg er ude af stand til at formulere mig skriftligt om hårmode i 1983 (som jeg i øvrigt lykkeligt havde fortrængt) efter at have besøgt bl.a. denne side 80’er mode og denne side 80’er arkade games – Aaaahhhhhh, hvor jeg så nåede frem til Galaga – mit gamle favoritspil ! – mange, mange timer og mange, mange penge har jeg brugt for at bibeholde min plads på highscorelisten – men det var vist ikke lige i 1983, men nok et par år senere….


Random – disse minder…

1983 – i film

– det var sgu’ et godt år: mange af de store film fra det år (eller deromkring), har jeg stadig på VHS: Gandhi rendte afsted med de fleste oscarstatuetter, men det var film som Flashdance (She’s a maniac) med Jennifer Beals, Wargames og ikke mindst Bladerunner som gjorde indtryk… – hold da op, hvor har jeg set dem mange gange…

Tootsie var også en favorit: Jessica Lange i det joggingsæt – nam! og så selvfølgelig E.T. -snøft…

Random – senere i dag: hår!

Transmogryfficeringen

er så småt startet – skal bare være færdig til på lørdag, hvor 1983 vender tilbage for fuld styrke… – så i dag har jeg fundet mine gamle kassettebånd frem:

90 minutters kassettebånd

[udtales: kassettebånd] og lyttet til år 1983 – i musik:

01. Every Breath You Take, Police
02. Billie Jean, Michael Jackson
03. Flashdance… What A Feelin, Irene Cara
04. Maneater, Daryl Hall & John Oates
05. Beat It, Michael Jackson
06. Total Eclipse Of The Heart, Bonnie Tyler
07. Down Under, Men At Work
08. Sweet Dreams (Are Made Of This), Eurythmics
09. Maniac, Michael Sembello
10. Baby Come To Me, Patti Austin & James Ingram
11. Shame On The Moon, Bob Seger & The Silver Bullet Band
12. You And I, Eddie Rabbitt & Crystal Gayle
13. Come On Eileen, Dexy’s Midnight Runners
14. Do You Really Want To Hurt Me, Culture Club
15. She Works Hard For The Money, Donna Summer
16. Never Gonna Let You Go, Sergio Mendes
17. Hungry Like The Wolf, Duran Duran
18. I Know There’s Something Going On, Frida
19. Twilight Zone, Golden Earring
20. Let’s Dance, David Bowie

1983 charts

Random – på vej…