Jeg føler mig kaldet til at spørge nogen (selvom jeg jo i princippet ved alt):
Hvorfor er det, at hjernen og munden ikke er forbundne i beruset tilstand?
Eksempel 1:
Hjernen siger: Føj hvor er jeg fuld. Gå hjem.
Til det svarer munden: Jeg vil godt be om en stor fad. Med citron.
Eksempel 2:
Hjernen siger: Hun er dælme ikke ret køn.
Munden siger: Skal vi ikke følges ud?
Er der mon en biokemisk forklaring?
Dorte k
Nu er alkohol jo en “downer”, som per definition sænker hjerneaktiviteten, begyndende med de højere funktioner. Sidst ind, først ud…
Iøvrigt har jeg da mødt en del mennesker, hvor man ikke umiddelbart kan fornemme, at der er nogen forbindelse mellem deres hjerne og det som kommer ud af deres mund. De, Kære Dorte, skal blot være taknemmelig for at dette fænomen alene præger dem efter et anseeligt kvantum alkohol!
Ja