den havde vi luret….
Facts:
De har været gift siden 18. november 1995
Sidste skilsmisse i det danske Kongehus: Var i 1846, da den senere Frederik VII lod sig skille for anden gang.
Også kendt som Roev Kassen
Også kendt som Roev Kassen
den havde vi luret….
Facts:
De har været gift siden 18. november 1995
Sidste skilsmisse i det danske Kongehus: Var i 1846, da den senere Frederik VII lod sig skille for anden gang.
Fedt!! Så er Alex ledig :grin
Landet stander i våde – mærkværdigvis synes jeg, det er ret skægt…
Gengivelse af middelalderfolkevisen Drabet på Erik Glipping og Marsk Stig (omkr. 1580 / 1591)
[Rentzel omkr. 1580]
1:
Der er så mange i Danmark,
som alle vil herrer være:
de ride dem til Ribe,
og lod dem klæder skære.
Nu stander landet i våde.
2:
Så lod de dem klæder skære,
og alle i munkelige;
så red de dem op i land,
deres rette herre at svige.
3.
De red i den bondes gård
med skarpe spær i hænde;
alle havde de grå kolhætter på,
at ingen mand dem kendte.
4:
Så ginge de dem i laden ind,
de stedtes dennem på den lo;
vågen da lå den ædle herre,
han ville det ikke tro.
5:
De stak ham gennem hærde,
stod ud af venstre side:
“Nu har vi den gerning gjort,
al Danmark bær´ for kvide.”
6:
Det da så den liden smådreng,
sin herre han lidde den kvide;
han lagde sadel på ganger sin;
han lod ikke længer lide.
7:
Dronningen sidder i højeloft,
og ser hun ud så vide:
“Nu ser jeg den liden smådreng,
så hasteligt monne han ride.
8:
Han rider nu min herres hest,
jeg ræddes for sorg og kvide;
råde Gud fader udi Himmerig,
hvor min kære herre monne lide.”
9:
Ind da kom den liden smådreng,
og sagde hende derfrå:
“Min herre han er i laden vej´t,
og alt landet står i våde.
10:
Min herre er slagen ihjel,
Gud hans sjæl vel nåde!
Forvarer vel hin unge hertug Knud
al Danmark stander i våde.
11:
“Det skal du have for tidingen,
dog de er ikke gode:
klæde og føde i kongens gård,
imedens vi lever både.”
Nu stander landet i våde.
og det var så pr. vers….
Og man påstår, at jeg ikke er rask…
Jeg synger lidt videre:
Ikke så få har i tidens løb grædt over denne gårdsangervise fra begyndelsen af 1900-tallet. Sangens ottende og niende vers er leveret af Ritta Marie Kristensen, Århus, og vers 11 af Agnes Hansen, Sverige.
I en sal på hospitalet
Tekst: Gårdsangervise
Melodi: ?
I en sal på hospitalet,
hvor de hvide senge står,
lå en lille brystsvag pige
syg og bleg med gyldent hår,
lå en lille brystsvag pige
syg og bleg med gyldent hår.
Alles hjerter vandt den lille,
som hun lå der mild og god,
bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod,
bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod.
Og hun spørger da sin læge,
som ved hendes leje stod:
Må jeg komme hjem til påske,
skal jeg være rigtig god,
må jeg komme hjem til påske,
skal jeg være rigtig god.
Lægen svarede den lille:
Nej, mit barn, det knapt jeg tror,
men til pinse kan det hænde,
du kan komme hjem til mor,
men til pinse kan det hænde,
du kan komme hjem til mor.
Pinsen kom med grønne skove,
blomsterklædt står mark og eng,
men den lille syge pige
fængsles stadig til sin seng,
men den lille syge pige
fængsles stadig til sin seng.
Og hun spørger atter lægen,
som ved hendes leje står:
Må jeg komme op til høsten,
må jeg komme hjem til mor?
Må jeg komme op til høsten,
må jeg komme hjem til mor?
Lægen svarer ej den lille,
klapper hendes gyldne hår,
med en tåre i sit øje
vender han sig om og går,
med en tåre i sit øje
vender han sig om og går.
Høsten kom og marken bugned
under kornets gyldne lag,
men den lille syge pige
hun blir stadig mere svag,
men den lille syge pige
hun blir stadig mere svag.
Og til sidst med fred i følge
julens glade højtid kom,
men en lille røst var stille,
og en lille seng stod tom,
men en lille røst var stille,
og en lille seng stod tom.
I sin grav nu trygt hun hviler
under snebelagte skrud,
efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Gud,
efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Gud.
Nu i himlens lyse sale
vandrer hun blandt engle små,
men i jordens skygge dale
mange lidene må gå,
men i jordens skygge dale
mange lidene må gå.
sikke mange vers…..
NB. synges bedst med bævende Konsulinde Holm stemme…