Anekdote

Nu hvor min kære gamle ven IsLis atter kaster glans over vor hjemlige himmelstrøg, rinder en smuk, lille ordveksling mig i hu:

Dorte k: Har du set at Gamle Hansens Vinstue er lukket?

IsLis: Ja, det er sgu skræmmende, at værtshuse lukker, fordi vi holder op med at komme der.

Dorte k – glad for øl og IsLis. Som aldrig vil svigte Peter Gift.

 

Idrætsdag i Århus

‘Vedvarende Rygter’ har gjort ‘Rygters Bureau’ opmærksom på, at der vil blive afholdt en stor idrætsdag i samarbejde mellem Danish D-Lite, Outgames og HomoEvent Århus.

Så skriv allerede nu Lørdag den 18.april i kalenderen! 

Random – som stadig mindes idrætsdagene på Mørks hvor man iklædt blå gymnastik spandexdragter gik fra skolen mod idrætspladsen i samlet flok med skolefanen i front under afsyngelse af skolesangen ‘Fremad – fremad skal det bære, til vor gamle skoles ære..’

 

Kender I det

Man bliver ringet op at en af ens Håmbol-tossede bekendte som bare ikke kan
komme på, hvad han nu hed, ham den (måske)kroatiske fløj som spillede for
Kolding og GF og som nu er hjælpetræner, måske i en klub i Danmark…

– og det forventes, at man kan svaret på stående fod…

Hvorefter der bliver ringet af og så kan man selv sidde der og bruge tid på
google for at finde svaret…

Random –

Det var selvfølgelig den Bosniske højrefløj Bilal
Suman, hjælpetræner i Kif Vejen