En indkommende sms-beskeds forstyrrende biplyd

Siddende stille og roligt denne søndag formiddag…                                (hvor jeg var vågnet tidligt – sikkert grundet manglende tømmermænd – og valgte at stå op for at hente rundstykker og Weekendavisen og få noget ud af dagen (hører jeg nogle råbe “gamle kælling”?))…… læsende i min avis om “Miseren i Congo”, “Skumgumminærvær”, “Hvad en næse fornemmer” og mange andre intellektuelle artikler, medens jeg funderede over hvor dejligt det var at vejret er noget møg, der i den grad lægger op til hjemlige sysler, så som tv-kigning og ikke mindst bagning, lød der pludselig et højlydt særdeles gennemtrængende bip fra mobilen…..En nisse ville lige forhøre sig om hvornår vi skulle mødes for at rydde op efter en særdeles fornøjelig J-Dag på Erna´s?….Det der fredag lød som en mageløs idé “vi låser bare af og tager det søndag” (sagt med en noget snøvlende stemme)…er nu blevet et meget forstyrrende element, der betyder jeg skal ud i regnvejr, kulde og blæst.                                                                                        Måske jeg kan nå at smække en bolledej sammen inden og få bagt mig ud af min lille søndagskrise?  

Mette_NMS – nu snart iført fleece og regntøj

Homo Premiere

Quantum of Solace – James Bond film nr.22: Blender har lejet en biografsal i Biocity hvor der vil være underholdning inden filmen samt en gratis dry martini cocktail. Derefter ville der være James Bond fest på BLENDER. Filmen starter kl. 21.00. Billetter på Blender-shop.dk

Alicia Keys & Jack White – Another Way To Die [Official Video]

Watch

Random – Lørdagsøllen er i dagens anledning erstattet af cocktails på Sidebar… I øvrigt synes jeg stadig, at kd langs sang ‘Surrender’ burde have været valgt som Tomorrow Never Dies åbningssang, istedet for Sheryl Crows…

Watch

[Flyer]

Fredagsøllen….

– indtages selvfølgelig bedst på Ernas i aften…

Note: Bemærk lige denne nye live koncert med Ani DiFranco fra den 27.oktober 2008 – Righteous Babe Tour fra Paradiso …

Random

Midnight Power Bowling

Husk at tilmelde Jer, der er kun få pladser tilbage! – sidste frist for tilmelding: fredag den 07.november.

Midnight Power Bowling : fredag den 14. november kl. 23.00 – 01.00.

Der er præmier til bedste herre og bedste dame.

Pris for at deltage 125,- kroner.

Efter bowlingudfoldelserne er der gratis entré på Blender…

Bindende tilmelding på post@homoevent.dk – betaling skal ske til Foreningens kontonummer: konto 5073 167009-2 (Jyske Bank) –

Mange hilsner
HomoEvent Århus

Uddrevet

– er nu den onde rodfrugt.

Til alle, der måtte pådrage sig en økologisk rødbedeoverdosis her i vintermånederne, skal der lyde det gode råd:
Drik rigeligt med hindbærbrus !
Man kan derpå dulme sig med den ultimative snack:
` Paranødder og pålægschokolade `
gerne serveret sammen i en lille skål

Tak for interessen.

IngafærBlær -anti antioxidant ( =oxidant)

Quiz S06E05 – resultat

Røvkassen kunne stille med hele tre fulde hold. Men vi blev martret af aftenes emne TAL! – er der iøvrigt nogen som har nummeret til Lizzie? – Den Lille Tysker havde bagt en dejlig ‘vi bager os ud af krisen’ banan/chokoladekage, og der er stadig kviis-lakrids tilbage til sidste indledende runde…

Vi bager os ud af krisen

New Kids: Hobro, KitPyt, Frk.Bak, Bob, Mandsperson
Klitrækken: Anii, DJ-B, Badadoodoo, Ingafærblær, Liiine
Røvkassen: Den Lille Tysker. Dorte K., Random, Mette_NMS, Anja1

Aftenens (onde) tena: tal – altså var alle svar tal – suk!

De rå tal:
05: New Kids 6 + 5 + 5½ = 16½
04: Klitrækken 7 + 8 + 7 = 22
01: Frk Hussein Homriis: 10 + 6 + 7 = 23
01: EjnerX 8 + 9 + 6 = 23
01: Røvkassen 9 + 8 + 6 = 23

Finalerunde:
Nummeret til Leasy: 88 88 88 88
Prinsesse Isabellas B’day: den 21. april 2007
DF medlemmer af folketinget: 25

Resultat:
03: Frk Homriis (blablabla) – 0
02: Røvkassen – 2
01: EjnerX – 2

Afgørelsen foregik ved lodtrækning, hvor ‘manden med de store hænder’ fra Frk Homriis trak – EjnerX – det er svært at tilgive…

Men samlet: så vandt vi!

Stimuleret af utallige skumbananer gjorde New Kids en godkendt indsats. Klitrækken brillierede med geografividen, regnede tilforladeligt og var stærke i sport. Røvkassen sukkede over utilgivelige Paradisæblevej 111, 1901 og 12 samt The Shining room 237 forglemmelser, men med intuition og logisk snilde (postnumre på Færøerne!) og huskesætninger som: Lille Constance Danser Mazurka (!) og en nyudviklet sportsgren: synkronskrivning af primtal (selvom svaret var forkert – ikke 87 – men 89!) lykkedes det alligevel at bide førerholdet i haserne…

Vi ser frem til sidste indledende runde onsdag den 12.november samt finalen fredag den 21.november – husk at købe billet!

Random

Milk

– Historien om Harvey Milk som i 1978 blev skudt af Dan White, er tidligere beskrevet i dokumentaren ‘The Times of Harvey Milk’ (bånd 5) (IMDB, 1984) og nu kommer den af Gus Van Sant instruerede spillefilm snart (forår 2009). Med Sean Penn som Harvey Milk og Josh Brolin som Dan White.

Trailer:

Watch

| milk | wiki | IMDB |

Note: I forbindelse med nattens valg blev der i Californien (prop 8), Arizona (Prop 102) og Florida (Amendment 2) stemt om at forbyde homoseksuelle ægteskaber. Forslagene blev vedtaget alle steder. Suk! [politiken]

Update: Den får gode anmeldelser.

Random

Quiz S06E05

Aftenens tena: Bananer – i alle afskygninger! (det ved vi bare!) – vi slikker og bager os ud af krisen – mød kun kæk og sukkerkold op! (Musa)

Dørene åbner kl. 19.30, og Quizzen starter kl. 20.00

Random – blokansvarlig

Bingo 2008?

– på spørgsmålet om, at det måske er i år at vi holder 20 års Ju-(hu)-Leb-Ingo i år, kan vi oplyse:

Ja, det er korrekt!

Fredag den 12.december: Ernas Julebingo – afholdes for 20. år i træk. Vi skal som altid gøre opmærksom på, at dørene åbnes klokken 18.30 og spillet starter klokken 19.30 præcis – selvfølgelig efter at bingobestyrerinden har opridset aftenens regler…

Vi skal som sædvanlig bede skolelærere, debutanter og tidligere tiders whiskyvindere, om at udvise mådehold og tilbageholdenhed…

Og nej, man kan ikke bestille pladser; dog sætter vi pris på folk som lægger sig i kø!

Random – pat- og dut-ansvarlig!

Kvindefesten den 21. nov. 2008

I en kommentar i et tidligere indlæg, forefindes et udsagn om, at kvindefesten den 21. nov. på MF Broen er aflyst, pga. for lidt solgte billetter. For en god ordensskyld, vil jeg blot oplyse om, at det ikke er korrekt 🙂 Festen forløber som planlagt, og der er fortsat få billetter til salg. Jeg skal desuden oplyse om, at der er forfest på Zürich fra kl. 20.00. 🙂 Vel mødt – eller noget 🙂

Er det bare mig?

Eller er det helt normalt at være forelsket i både Daimi og Roz Doyle? Og så på en lørdag? (I øvrigt en dejlig Tøsedrengene-sang. Altså På en lørdag. Ikke Daimi og Roz Doyle. Så vidt jeg da ved.)

Dorte k – der sgu skal på den i aften igen

En dejlig lørdag

 – har vi foran os:

Klokken 14:20 møder SK Aarhus, Aalborg DH i Arenaen.

Dem i København kan høre Stuen Th. på Park kl. 23.30

– og glem ikke RECession Festival på Café Pustervig, Katapult og Pakhuset.

Ernas har åbent fra klokken 19.00

Random – Emmy ramt