Jeg har været til bowling

– og spillet med hal-kugler for første gang i 10 år – det var ikke nemt, men det skal jo ikke afholde mig fra at reklamere for et unikt homoarrangement fredag den 09. november:

HomoEvent Århus inviterer til Midnight Power Bowling, fredag 9.november kl.23.00 – 01.00 i fuldt discolys og med de seneste hits bragende fra højttalerne.

En aften hvor man rask væk slipper godt fra spørgsmål som ‘hvor meget vejer dine kugler?’ og ‘hvornår har du sidst vasket dem?’ Laver du en strike, når den røde kegle står forrest, vinder du shots til alle på din bane.

Pris for at deltage 125,- kr.
Efter bowlingudfoldelserne er der gratis entré på Blender, hvor også en præmieoverrækkelse vil finde sted.

Bindende tilmelding på post@homoevent.dk – betaling skal ske til Foreningens kontonummer: konto 5073 167009-2 (Jyske Bank)

Århus bowlinghal, Eckersbergsgade 13 – 15

Flyer – lige til køleskabet

Random – så kommer jeg altså med egne kugler… – hvilket minder mig om, at Andrea Elisabeth Rudolphs kjole i aften til ‘Vild med dans’ var vild dårlig…

Quiz S04E03 – Resultat

Jeg er stadig i oprør over aftenens resultat – kan næs5en ikke stave – referatet fra den ellers ypperlige kviiis ‘Skind og Ben’ må følge senere…

….

Grandiøst fremmøde! – New Kids on the Top bestod af DebuTiiina nu Raising Queen!, Anniii, Viiita, IngefærBlær og Stereo. Røvkassen udgjordes af Random, Badadoodoo, Sfinksen, Pulverslukkeren og Mortensen.

Dorte og Skjattelagen rendte af pladsen og spillede med Fusion – endnu et led i Dorte onde plan (Dah dah dah dah dah dah dah da dadah)!?

Aftenens resultat:
Røvkassen: 7½ + 6½ + 4½ = 18½
New Kids: 6½ + 6½ + 4½ = 17½

Samlet resultat:
06. Fodbold Forever 9½
05. Kip 15½
04. New Kids 17½
03. Røvkassen – 18½
02. EjnerX – 21½
01. Fusion 28

Det var repræsentanter for Kip og EjnerX som stod for aftenens underholdende og ganske svære tena om ‘Skind og Ben’ og Fusion lagde sig klart i spidsen allerede efter første runde – populærviden om tv-serier og popmusik gjorde igen udslaget.

Et nyt tiltag i form af blindsmagning af cola light lover godt for kommende kvisser – Hvad med noget Singstar?

Note: det er chokerende at folk ved hvem Christopher Casanove er…

Typisk!

Nu har jeg været i København i tre dage uden at se andre kendte end Puk Elgaard (ad), og i samme øjeblik jeg vender ryggen til, forlover prins Joachim sig. HRMPF!

Nå. I det mindste giver det mulighed endnu en dejlig kongelig bryllupsdag. Bare de nu ikke skal på røvhuset, fordi det er anden gang.

Dorte k – cava-klar.

Elektriske apparater

– kan man da ikke få for mange af, sagde pigen

Efter nøje gennemgang af hjemmets strømførende apparater, er det faktisk lykkedes mig at finde et objekt som aldrig har været brugt:

Den elektriske kniv

Argumentet for indkøb af dette hyldefyldende skæreaggregat fortaber sig i tågerne, men hænger måske sammen med den fødselsdagsgave jeg blev tilbudt af Moderskibet den dag, hvor hin fyldte rundt:

Moderskibet mente at en pålægsmaskine da måtte være ganske uundværlig!

Med tanke på, at der her på matriklen er så trangt, at pizzatallerkener må stå på højkant og at fryseren er på 54 liter, (nok nærmere 40 liter, da der jo skal være plads til isterninger til G/Ts) forekommer selv tanken om behovet for en pålægsmaskine til udskæring af større kødstykker ganske absurd og derfor måtte undertegnede pænt sige nej til dyret…

Men hvorfor så denne 2-speed el-kniv? – der fulgte jo ikke engang dybfrostklinge med?

Jeg forstår det ikke… …

Mens vi venter på nyt

–  fra Røvkassens udsendte medarbejdere i København og til Berlin Maraton, kan vi jo glædes over en indholdsrig uge med både kviis, Speaker Bite Me på Voxhall samt Dortes store fø’sda’s fest – også kendt som Tribadefesten, som afholdes på lørdag i SCC – vi varmer som sædvanlig op på Ernas…

For L Word fans er der også nyt, idet den første promo er dukket op på YouTube – se den her … 

Random