Elektriske apparater

– kan man da ikke få for mange af, sagde pigen

Efter nøje gennemgang af hjemmets strømførende apparater, er det faktisk lykkedes mig at finde et objekt som aldrig har været brugt:

Den elektriske kniv

Argumentet for indkøb af dette hyldefyldende skæreaggregat fortaber sig i tågerne, men hænger måske sammen med den fødselsdagsgave jeg blev tilbudt af Moderskibet den dag, hvor hin fyldte rundt:

Moderskibet mente at en pålægsmaskine da måtte være ganske uundværlig!

Med tanke på, at der her på matriklen er så trangt, at pizzatallerkener må stå på højkant og at fryseren er på 54 liter, (nok nærmere 40 liter, da der jo skal være plads til isterninger til G/Ts) forekommer selv tanken om behovet for en pålægsmaskine til udskæring af større kødstykker ganske absurd og derfor måtte undertegnede pænt sige nej til dyret…

Men hvorfor så denne 2-speed el-kniv? – der fulgte jo ikke engang dybfrostklinge med?

Jeg forstår det ikke… …

Mens vi venter på nyt

–  fra Røvkassens udsendte medarbejdere i København og til Berlin Maraton, kan vi jo glædes over en indholdsrig uge med både kviis, Speaker Bite Me på Voxhall samt Dortes store fø’sda’s fest – også kendt som Tribadefesten, som afholdes på lørdag i SCC – vi varmer som sædvanlig op på Ernas…

For L Word fans er der også nyt, idet den første promo er dukket op på YouTube – se den her … 

Random