Sådan en kunne det ske, jeg fik brug for i morgen…..
Skal man være vel(ud)rustet til at komme de ubudne håndværkere på første sal til livs, bør man have følgende på natbordet:
En Pakke pamol: Selvom det er betryggende at vide, at der er nogen hjemme på første sal hos en, så behøves det ikke lige at være tømmere og så slet ikke mænd 🙂
Cocio chokolademælk (mindst en halv liter): Den rette væskebalance dagen derpå er jo vigtig.
Coca Cola: Den internationalt anerkendte tømmermændsbekæmper.
Chips: Man mister jo meget salt når man har fået en øl eller to.
Mobiltelefon: Så er pizza’en indenfor rækkevidde (husk dog at have indkodet nummeret til det lokale pizzaria).
Spand: Hvis uheldet skulle være ude.
Har du disse ting, skulle du være klar til en våd (;-) nat i byen….
(S)nart-fuld-hilsen fra Den Falske Havenisse, hik
P.S. Jeg tager forbehold for, at pakken måske ikke vil virke på alle. Virkningen af pakken falder, jo højere ens promille er 🙂 Man kan jo ende med at have så meget sprit i blodet, at man kun har en mulighed: at sælge sit blod til de danske spritfabrikker (det er rent overskud 🙂