‘Sikke da en stor bille’

– ‘og som den da kan kravle op af væggen’ – nå, men samboen har også lige været på kanotur, så hun har jo nok fået den med hjem i guitaren…

Men ud skal den og lige som jeg skal til at gribe fat i den, hvæser den af mig – Hva’ fan’!!!

De næste uger dukker flere og flere biller op – Hver nat går jeg på jagt – op til 10 stks får jeg banket – og de er store: 5 – 6 centimeter. Samboen kan ikke sove, fordi jeg går og smækker løs…

Vi indsender en afdød bille til skadedyrslaboratoriet og får sørme svar tilbage: Vi har ikke biller men sjældne kakerlakker og det lige midt i Århus. Vi modtager 2 stks limfælder…

Næste morgen er fælderne stopfyldt med store fede kakerlakker…


modelbillede

Vi kan høre dem, vi kan se dem, de er i vores køkkenskabe, bag komfuret og køleskabet, kriblende, kravlende overalt…

Vi ringer til kommunen og en dame møder op en formiddag og forventer åbenbart, at vi har linet skadedyrene op for hende – vi er på dette tidspunkt gået hen og blevet eksperter i kakerlak-adfærd og kan således informere hende om, at de sover om dagen. Damen går. Vi modtager 2 stks limfælder…

Efter megen palaver frem og tilbage og natlige kampe mod udyrene, får vi endelig sprøjtet ejendommen. Men de lever efter sigende stadig i kloakkerne under og omkring – – – Grønnegade!!!

Random – de store kakerlakker opdrættes af entusiastiske insektopdrættere samt på universitetet.