En havenisse rejste – og kom hjem

Via Clemme:

TV2 nyhederne den 16-12-04: 14:04 | af: pmol Svenskeren Lennart Roslin er en glad mand, efter hans havenisse, der forsvandt i august, er vendt hjem til Piteå.
Mens den var væk, sendte nissen breve med feriebilleder fra hele Europa, skriver Aftenposten.
Nøjagtig som i den franske film “Den Fabelagtige Amelie” forsvandt nissen sporløst fra Lennart Roslins have i august måned.
Så begyndte billederne at komme med posten; nissen stillede op til fotografering foran Eiffeltårnet, Disneyland Paris og Legoland i Billund. Alle billederne blev sendt hjem til huset i Piteå. Sammen med det sidste brev, som blev sendt 26. september, fulgte fire pasbilleder fra en automat i Oslo.
Nu er nissen så kommet hjem igen iført solbriller, en t-shirt fra Barcelona samt en badering. Det er uvist, hvordan nissen er kommet rundt i Europa.