Og SÅ mange emner var oppe at vende i aften på Ernas, at man skulle tro, at vi ikke havde set hinanden i flere uger, hvilket vi så heller ikke havde: Pride i Kbh krævede flere ofre, men som en sagde: Jeg fik det ikke skidt, var fuld tre gange på en dag og brækkede mig kun en gang…
Historien bag udtrykket ‘cykelfjams’ er stadig ukendt, men der er absolut basis for et besøg til en Put’n’Take, men kun hvis vi må snakke! En anden tur går til Kattegat-centret og i efterårsferien forventer vi opsprætning af eksotiske dyrearter på naturhistorisk – ikke at forveksle med madklubben: ‘jeg spiser ALT – undtagen: …’
Afhentning af Bullhorn gik vel og der blev ikke råbt på FISSE over hele Mejlgade. Århus 2017 brændte hele budgettet af i et meget kort fyrværkeri. Mange forslag indkom til hvad Urban Media Space skal hedde: Jeg hælder lidt til ‘Flabben’ lige nu…
Der var oplæg til flere ud-af-huset arrangementer, selvfølgelig først og fremmest til Sønderborg (har de stadig en spritrute????), hvor vores møbelsnedker vil inspicere ‘rillen i bordet’ (jamen den eksisterer da, ligesom i Matador og lærer Andersen på balkonen!).
Som altid endte vi op med snak om katte, ponyer og der blev fremvist utallige billeder af deromtalte.
Ingen aften er dog fuldkommen uden nyt fra staldene: Husk altid at medbringe en mønt til skridtmaskinen – så får du lige 15 minutter…
Og således underholdt er vi nu klar til festugen.
Note 1: Vi tror ikke at Body Baileys med sukker bliver et hit, men vil gerne arbejde videre med Body Brandy med lakridspulver.