Så galt kan det gå…

Det er ingen hemmelighed, at jeg anser edderkopper for at være skabt af fanden selv. Faktisk er jeg ret overbevist om, at de ved førstkommende lejlighed lægger sig på lur og derefter springer på en og tager kvælertag – med alle 8 ben…

En af mine bekendte syntes han vil lave en practical joke, så da jeg mødte på arbejde om aftenen, havde han indfanget et monster, som han havde klemt ned i en tændstikæske og placeret på disken.

Hvad han ikke vidste, var at jeg jo som den eksemplariske bartender jeg nu er, startede med at rydde op og derfor placerede æsken i æskedispenseren.

Mange timer senere mødte pågældende op for at se om jeg stadigvæk var i live og vi konstaterede at den omtalte tændstikæske var – borte…

Ergo har vi i løbet af aftenen udleveret dyret til en af gæsterne…

Undskyld….

Random

2 Replies to “Så galt kan det gå…”

  1. uha – den historie vakte stor moro på tegnestuen!!!
    Forhåbentlig var den lykkelige gæst, der modtog æsken, en bøsse stiv af G&T… Formodentlig har han bare strøget edderkoppen et par ekstra gange for at få ild i smøgen…..

  2. Haha, sjov historie, og godt det ikke var mig der var offeret. Hold da helt op. Jeg ville være død på stedet tror jeg.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.