…skyder hermed kommunalvalgkampen i gang. I år med fokus på de nære ting:
- Alle, der skamklemmer avocadoer i supermarkeder, skal prygles.
- Mænd skal have indopereret en ekstra blære. Subsidiært tvinges til at skure de af dem overpissede, offentlige steder med en tandbørste.
- Mennesker, der medtager gammelkloge børn til utekstede film og teaterhviskende oversætter filmen for dem, skal tvangsindlægges til at se alle Linie 3- og Kai Løvring-shows. På Clockwork Orange-måden.
Dorte k – sprængfyldt med initiativ, kappestrid og virkelyst. Hvorfor man ikke skal vide sig sikker for flere vigtige mærkesager.
Husk også: flytning af diverse kampe med dansk deltagelse til for os anstændige tidspunkter. men det er måske mere et emne til det næste folketingsvalg?!
Der er vi nok ude i noget med noget NATO-formandsskab. Det kommer.
“Subsidiært tvinges til at skure de af dem overpissede, offentlige steder med en tandbørste”…. Man kunne fristes til at spørge, hvor fra Liste PAM SM har denne viden omkring hygiejnestandarden på herretoiletter? Om ikke andet, så lugter jeg en politisk skandale på vej.
Jeg vil nu slå et slag (gi’ et klem) for myten om den lykkelige avocado.
Jeg ( som har gjort min pligt blandt grøntsagerne i mange år ) VED at avocado er en frugt, der kan li’ det lidt hårdt. Man mærker jo hvordan den væder indeni jo hårdere man klemmer…
Liste PAT SM er ved at blive til Liste PAT – slet og ret. Trist. Og snerpet.
HA!
– men Liste PAT SM må nu gerne gøre noget ved alle de ciklister på gågaden: når man kommer med 5 kg kattegrus og 5 kg kartofler er det altså ikke nemt at springe til side…
– og folk der ikke læser manualer og vejledninger – grrrrrrr!!!!!
– og folk som spiller højt når jeg vil sove…
– og folk som hopper foran i køen i Netto!
Ignorer os. Det er slet ikke meningen at du skal rammes. Vi træner blot slalomfærdigheder.
‘Gågade freestyle’ er således cykelsportens svar på pukkelpisten.
I øvrigt skal frygtsomme gamle koner ikke slippe godt fra sådan at ville spolere mine træningsmuligheder – og dermed Danmarks chance for en medalje i 2012.
Liste PAT SM er fogeden. Lad dem hade, når blot de frygter.
HA! Liste PAT pumper nok retorikken op.
Men pattens politik er den samme – slap, labil og indadskuende.
Som strukturfascistisk ridefoged har jeg besluttet at ånde jer lidt ned i nakken.
Det er ok. Bare du børster tænder eller frisker munden med en pastil inden.
Pastil?
Man opdager ingenting. Men der lugter ligesom af marinerede sild lige inden man mister bevidstheden…
Pas nu PÅ med sorbitol pastiller – de har jo en vis effekt på peristaltikken
Sorbitol indeholder sødestoffet sorbose = rønnesukker.
Sorbus aucuparia, Alm.Røn
Sorbus intermedia, Sejle-Røn
Sorbus torminalis, TARMVRID-Røn…
Jeg har fået en ny interesse og en ny sag ! Midtbyen er sine steder et enestående naturområde og bør derfor udlægges som ny Nationalpark !
…den sjældne Klippe-Røn…..?