Advent betegner tiden før jul. Tiden har oprindeligt et bodspræg, man skulle berede sig til at tage imod Kristus.
I adventstidens tekster tales der ikke kun om at berede sig på jul, men også på Kristi genkomst ved tidernes ende.
Derfor har advent i kirken også et andet præg end i den almindelige opfattelse i dag, hvor advent er julen på forskud.
Jul og helligtrekonger
Jul er festen for Jesu fødsel. Fejringen af juleaften er af forholdsvis ny dato. Den egentlige festdag er juledag d. 25. dec., som også kaldes Kristi fødsels dag.
Anden juledag, som også kaldes Skt. Stefans dag, er en fejring af Skt. Stefan, den første kristne martyr, og dermed for alle, som er døde for troens skyld. Det kan være lidt vanskeligt at holde dette sammen med forventningen om en julegudstjeneste.
Nytårsdag er kirkeligt set mere en fest for Jesu navngivelse på 8. dagen end for årsskiftet.
Helligtrekongersdag d. 6. januar er traditionelt julens afslutning. Den er knyttet til evangeliet om vismændene fra Østerland. Helligtrekongerstiden har i hvert fald på dens første søndage præg af temaet, at Jesu herlighed åbenbares.
Fastetiden og passionsugen
Førfastetiden har de tre søndage septuagesima, seksagesima og fastelavn.
Fastelavn har været fejret i over tusind år. Før påskefesten skulle man faste i 40 dage, og ugen før fasten holdt man så fastelavnsfest med masser af god mad, dans, udklædning og lege. Fastelavnsriset rummer megen symbolik. Man mente, at slagene med riset var med til at sikre frugtbarhed, så det var især unge piger og barnløse, der blev pisket med grenbundter til fastelavn.
Når en ung mand mødte en ung pige på gaden, slog han hende med riset. Det var også en udbredt skik blandt kærester at rise hinanden, og det var børnenes særlige ret ved fastelavn at piske de voksne vågne. Prisen for risningen var altid en bolle – deraf kommer traditionen med fastelavnsboller.
Fastetiden er søndagene før påske. Før reformationen var der påbudt faste i denne 40-dages periode, som en indlevelse i Jesu lidelse og død. Fastetiden har stadig et alvorligt præg – og begrebet faste kan betyde en påmindelse om, at vi ikke kun lever af det vi besidder, og om at vi ikke kun skal leve for os selv.
En dag med sit eget præg er Mariæ Bebudelsesdag, som fejres 5. s. i fasten. Den er jo mere knyttet til jul end til påske – idet det er festen for englen Gabriels bebudelse for Maria, at hun skulle føde Jesus. Hvide tirsdag er dagen, hvor de hvide fødevarer (æg, boller, mælk) hyldes – Askeonsdag er begyndelsen på de 40 dages faste op til påske …
Passionsugen:
Palmesøndag fejrer vi indtoget i Jerusalem. Jerusalems borgere hyldede Jesus, ved at lægge palmegrene foran ham på vejen, hvor han red på et æsel.
Skærtorsdag Jesus blev forrådt af Judas og vi mindes Jesu indstiftelse af nadveren (samt at han vaskede fødder på 12 mænd)
Langfredag Jesus korsfæstes – og dagen fejres både som en helligdag og som en sørgedag. Gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.
Påsketiden
Påsken består egentligt ikke kun af de to påskedage, men af hele tiden frem til pinse, søndagene efter påske.
Påskelørdag er dagen, hvor man dekorerer æg. Og efterfølgende legede æggelege. Påskelørdag kaldtes også “skidtlørdag” eller “skiden lørdag” fordi det var vaskedag: her spises Skidne æg, Æggesøbe eller Sildesalat.
Påskedag/påskesøndag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.
(Anden påskedag er en god dag til at hvile i og spise rester. )
I påsketiden er der de to særlige helligdage, Bededag og Kristi Himmelfartsdag.
Bededag – 4. fredag efter påske – i 1686 blev de årlige, ekstraordinære bods- og bededage afløst af en almindelig “faste, bods- og bededag”. Den kom i daglig tale til at hedde “Store Bededag”, og blev lagt på fredagen i 4. uge efter påske. Lidt efter lidt forsvandt så de ugentlige og månedlige bods- og bededage, og Store Bededag er nu den eneste rest, vi har tilbage af bodstraditionen. I begyndelsen af 1900-tallet fejrede man den som “sædegudstjeneste” (efter endt udsæd) eller som “menighedens bedegudstjeneste for land og folk”. Det har ofte været på tale at flytte den til en anden tid eller helt at afskaffe den, men på en eller anden måde har den overlevet som en folkelig fridag mellem påske og pinse.
Hvorfor spiser man varme hveder?
Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. Baggrunden er, at selve Store Bededag jo skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Derfor skulle bagerne også have fri, og kunne altså ikke bage brød m.v. på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise (og evt. varme) dagen efter.
Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.
Pinse og Trinitatis søndag Pinse kommer af det græske ord ‘pentekoste’, den halvtredssindstyvende.
I pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.
Søndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest, festdagen for Gud som den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Trinitatis-tiden
Tiden efter trinitatis til det nye kirkeår begynder 1. søndag i advent kaldes også det festløse halvår.
Der er ingen særlige markante helligdage bortset fra 1. søndag i november, Allehelgens dag. Den er mindedag for dem, som gennem deres liv har rakt kristentroen videre. Den bruges også mange steder som en mindedag for dem, som er døde i det forløbne år.
Andre vigtige dage:
08.januar 2011: Tvillingefødsel i Kongehuset: Prins Vincent Frederik Minik Alexander og Prinsesse Josephine Sophia Ivalo Mathildaer døbt torsdag den 14. april 2011 i Holmens Kirke.
14.januar 2012: Dronningens 40-års regentjubilæum.
14.januar 2024: Tronskifte! H.M. Dronningen træder tilbage som Danmarks dronning og overlader tronen til H.K.H. Kronprinsen. Proklamation af H.M. Kong Frederik 10. fra balkonen på Christiansborg Slot.
19.januar 1997: Dronningens 25-års regentjubilæum i Århus.
24.jan 2012: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har tirsdag den 24. januar 2012 kl. 8.27 på Rigshospitalet født en velskabt Prinsesse. Prinsesse Athena er døbt søndag den 20. maj 2012 i Møgeltønder Kirke.
05.02.1972 Mary Donaldsen aka Mary Elizabeth, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen, Kronprinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat
06.02.1976 Marie Agathe Odile, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse af Danmark, Grevinde af Monpezat
08. Marts 1992 Sapphos Fødselsdag – har været den faste internationale kvindedag siden 1922.
16. April 1940 Dr. Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid, Hendes Majestæt Dronningen, (blev Danmarks Dronning 15.januar 1972) – betinget kvindelig arvefølge
21. April 2007 Prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe – døbt søndag den 1. juli 2007 i Fredensborg Slotskirke. Vi foreslog: Ingrid Margrethe Henrietta Dagmar Thyra Christina Leonora Erna… – cirka!
29. April 1944 H.K.H. Prinsesse Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid, Prinsesse til Danmark,
01. Maj Valborgsdag – 1. maj – var fra gammel tid en festdag hvor man fejrede forårets komme. I Danmark var 1. maj også skiftedag for det store antal tyende som skulle have en ny plads hos en arbejdsgiver frem til november. 1. maj var derfor en fridag, og de som ikke skiftede plads deltog i festlighederne. I løbet af foråret 1890 lykkedes det at få tilslutning til “at gøre den 1. Maj 1890 til en almindelig Fridag og benytte den til en Demonstration for 8 Timers Arbejdsdag”. Også kendt som arbejdernes internationale kampdag.
04.maj 2009: søn af H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie fødes. Henrik Carl Joachim Alain, Prins til Danmark, greve af Monpezat, døbt den 26. juli 2009 i Møgeltønder Kirke.
05. Maj 1945 Danmarks Befrielse
08.maj 1935: Elisabeth (Caroline-Mathilde Alexandrine Helena Olga Thyra Feodora Estrid Margarethe Désirée), Prinsesse til Danmark og veninde af Røvkassen.
13.maj 2000: Miraklet i Stockholm – Brødrene Olsen vandt med “Fly on the Wings of Love”.
14. Maj 2004 Kronfølgerparrets bryllupsdag – husk det nu ! – Mary Elizabeth Donaldson gift med H.K.H. Kronprins Frederik til Danmark og blev ved brylluppet H.K.H. Kronprinsesse Mary Elizabeth. Vielsen fandt sted i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.
24.Maj 2008 Marie Cavallier gift med H.K.H. Prins Joachim til Danmark og blev ved brylluppet H.K.H. Prinsesse Marie, Grevinde af Monpezat. Vielsen fandt sted i Møgeltønder Kirke, og bryllupsmiddagen blev holdt på Schackenborg Slot.
26. maj 1968 Kronprins Frederik André Henrik Christian, Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, Prins til Danmark, greve af Monpezat, fra 14.jan 2024: H.M. Kong Frederik 10.
05. juni 1953 Grundlovsdag – men også den dag eventyret startede: 05-06-1985 i Parken
lørdag 5. jun 2010: Århus fejrede Dronningens 70 års dag.
07. juni 1969 Prins Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark, greve af Monpezat
11. juni 1934 Prinsgemalen Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat (gift med M. 10. juni 1967) ✝ 13.feb 2018 i en alder af 83 år.
16.juni 2000: Århus fejrede Dronningens 60 års dag
Lørdag 19. juni 2010: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Victoria af Sverige (Victoria Ingrid Alice Desirée), hertuginde af Västergötland (kronprinsesse 1. januar 1980), (født 14. juli 1977), datter af kong Carl 16. Gustav og dronning Silvia og Sveriges tronarving, fik sin Prins Daniel af Sverige.
26. juni 1992 Vil altid blive husket som den dag, hvor Danmark vandt EM i bol’
30. Juni 1964 Prinsesse Alexandra // Hendes Excellence Alexandra Christina grevinde af Frederiksborg
22. juli 2002 lille lille prinsen Felix Henrik Valdemar Christian – døbt den 4. oktober 2002 i Møgeltønder Kirke.
26.juli 2004: Dagen for tronfølgerparrets triumftog i Århus.
28. august 1999 Lilleprinsen (Nicolai William Alexander Frederik) – døbt den 6. november 1999 i Fredensborg Slotskirke.
15. oktober 2005 Prins Christian Valdemar Henrik John – døbt lørdag den 21. januar 2006 i Christiansborg Slotskirke.
07. november 2000 Dronning Ingrid ✝ (28. marts 1910 – 7. november 2000)
Sagnet om Dannebrog “der faldt ned fra himlen” stammer fra slaget ved Lyndanisse 15.06.1219 under Valdemar Sejrs korstog til Estland.
Derfor er Valdemarsdag 15.06. Dannebrogs årlige festdag. Hvis Dannebrog har været anvendt allerede i begyndelsen af 1200-tallet, er det utvivlsomt det ældste flag i verden, som uden at være afskaffet eller ændret, stadig er i brug.
Men hvis det stammer fra Valdemar Atterdags tid 1340-1375, hvorfra man har det ældste vidnesbyrd om Dannebrog, er det Østrigske og Engelske flag ældre. Nogen egentlig flaglov findes ikke i Danmark, men de regler hvorefter nationalflagets udseende bestemmes, er givet i en forordning i 1748 om koffardiskibets flag. Om farven siges kun at den skal være rød, nogen nuance er ikke fastsat.
Dannebrog som nationalflag, hører vi først om i midten af 1800-tallet, hvor det ved kongelig resolution i 1854 “tillades alle og enhver i Kongeriet at hejse Dannebrogsflaget uden split fra sin ejendom og bolig”.
Hejsning af Dannebrog
Flaget bør hejses om morgenen kl. 8.00, eller i den periode solen står senere op, ved solopgang. Flaget hejses udfoldet og roligt helt til tops. Alle i umiddelbar nærhed af flagstangen, skal have blottet hoved, samt gøre front mod flaget og hilse det på en værdig måde.
Nedhaling af Dannebrog:
Når flaget er hejst, bør det forblive vejende til solnedgang. Det nedhales efter de sammme regler som under hejsningen. Ved både hejsning og nedhaling bør flaget aldrig røre jorden.
Flagning på halv stang:
Flagning på halv stang, anvendes som tegn på sorg. Flaget hejses først helt til tops, nedhales derefter så underkanten af flaget er midt på stangen. Når flaget skal ned, hejses det først til tops, og derefter roligt ned.
Flagning ved dødsfald:
Flaget forbliver på halv stang til solnedgang, (også langfredag).
Flagning ved bisættelse:
Flaget hejses på halv stang, når bisættelsen er overstået, hejses flaget på hel til solnedgang.
01. januar Nytårsdag
05. februar: Hendes Majestæt Dronning Mary (Født 1972)
06. februar: H.K.H. Prinsesse Marie (Født 1976)
10. februar: Afstemningen i Sønderjylland
Palmesøndag
Skærtorsdag
Langfredag (på ½ stang hele dagen)
Påskedag
2. Påskedag
09. april Danmarks besættelse (på halv stang til kl. 12, herefter på hel stang)
16. april Dronning Margrethe II
29. april Prinsesse Benedikte
05. maj Danmarks Befrielse 1945
St. Bededag
Kristi Himmelfartsdag
26. maj Hans Majestæt Kong Frederik 10.
Pinsedag
2. Pinsedag
5. juni Grundlovsdag, Kampen ved Dybbøl 1848
7. juni Prins Joachim
11. juni Prins Henrik
15. juni Valdemarsdag, Genforeningsdag 1920
21. juni: Grønlands nationaldag. Der flages med det grønlandske flag, Erfalasorput.
30. juni Prinsesse Alexandra – så ikk længere da..
29. juli: Færøernes nationale festdag, Olai-dag. Der flages med det færøske flag, Merkið.
05. september: Udsendte soldaters dag
15.okt 2023: Hans Kongelige Højhed Kronprins Christians fødselsdag bliver ny flagdag
25. december Juledag
26. december 2. Juledag