Sgu’ og for helvede! Ganske som aftalt, gik vi ikke ned i 3.runde: det klarede vi da i 2.runde!
7 hold var mødt op til sæsonens anden Quiz på GBar, hvor aftenens tena var: Mænd! – Røvkassen stillede op med Random, Brit_0%, Kloge_Dorthe samt Joan.
Aftenens resultat:
07. The Big Brains: 18
06. Røvkassen: 9+4+6 = 19
05. I Modvind: 22
04. EjnerX: 22½
02. 3 Mand og nogen – samt – Venter på Far: 23
01. Frk Homriis: 25
Efter en delt 1.plads i første runde, nedsmeltede vi raskt med manglende viden om Direktøren for Lego, Peter Belli fortolkning, Søren Pind, EM-vinder, Århusianske arkitekter, Flemming Oppfeldt (V) og Tommy Seebach instrumental pop.
Nedturen fortsatte i mindre stil i 3.runde, hvor teksten til Superliiiiiga drillede. Det var selvølgelig Marco Materazzi som sagde ting til Zidane i 2006. Fransk bekommer os ikke og ej heller Tordenskjold.
Glædelig var det dog, at vi hverken gik ned på kastrerede grise, porno, døde giraffer eller gladioluskast. Og ganske overraskende: Navnene på One Direction.
Musikken ku’ vi heller ikke. Vi må konstatere, at det igen er lykkedes kviismaster at ramme helt forbi vores sivebrønd af åbenbart ubrugelig særviden.
Vi er stadig ganske kugleløse