Nu må det frem! Den der tunnel som forbinder Busgaden og Åboulevarden gennem underetagen af to bygninger er da et sandt mareridt. Når man kommer oppe fra Frederiks(gå)gade, er det jo ganske umuligt at se, hvad som er på vej igennem tunnellen – en larmende bus kan man høre, men taxaerne!
For en som lider af ‘har-svært-ved-at-komme-over-gaden-hvis-der-ikke-er-lyskryds-syndrom’, er denne trafikløsning dybt angstfremkaldende når man belæsset med kattemad og madameposer forsøger at finde sikkert hjem…
Meget nemmere bliver det ikke, hvis man forsøger at passere tunnellen fra Åboulevard-siden, da man her bliver mødt af yderligere to tunnelrør, hvorfra der sprøjter en lind strøm af biler fra parkeringshuset
Jeg synes måske godt nok, at Århus Kommune ku’ sætte nogle spejle op, eller nogle bevægelsesudløsende sensorer som tændte alarmlamper. Hvor svært kan det være…
Random –