Clavicula-føljeton ..

Købekager. Og te og kaffe. På et rullebord. Der var sgu ikke meget frugtkurv og mentolæter over det privathospital.

Men en rar læge, der kunne konstatere, at min morsomme fraktur har forkortet min skulder med tre centimeter. Han spurgte sågar, om stroppen på min BH ikke glider ned i venstre side.

Og så måtte jeg selv bestemme, om jeg ville brækkes op. Jeg sagde naturligvis ja tak i håbet om en interessant, længerevarende indlæggelse med dertil hørende andægtige besøg og megen god opmærksomhed med mulighed for indlagt ynk. 

Så det er mig en glæde at meddele, at jeg snart skal indlægges i seks timer. Jeg må lave et skema over besøgstiderne. Og bare jeg nu ikke bliver dårlig af at drikke alt det champagne så hurtigt.

Dorte k

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.