Søndagsturen ..

– gik endnu en gang rundt om Pier 4, hvor der fra morgenstunden var tæt besat af fiskere. Jeg synes nu det var noget småt skravl de hev i land.

17.maj 2011 kunne man stadig skimte Olafurs Regnbue men her den 27.april 2014 er den ganske borte, da både Navitas og Bestseller rager gevaldigt i vejret:

Olafurs Regnbue den 17.maj 2011 Olafurs Regnbue den 27.april 2014

Promenaden 05.maj 2012:
Promenaden 05.maj 2012
og 27.april 2014:
Promenaden 27.april 2014

Danmarks Største Byggeplads (V.) – Danmarks Største byggeplads (IV.) | Så flyt da rumpetten, giv plads ved bufetten! | Danmarks største byggeplads 2 | Danmarks største byggeplads 1

Regnbuen: Så tæt på | Ringen | Buen i kulden | Fordi den ligger os på sinde

I skyggen af Århus City Tower

DSBs Komponentværksted er ikke mere (lokalplan 950). På det 140.000 m2 store areal skal der nu være en Frederiks Plads. Det er igen C.F.Møller som står bag.

Før-billeder (sakset):

Bulder og Brag i Kannikegade

Så er Kannikegade 14 ikke mere…  [kort]

Kannikegade14

Den hvide bygning fra 1877 var i bevaringskategori 3 og har bl.a. fungeret som ‘selskabelig forening’. Stiften forlod bygningen i 1990 og siden har der været CabInn. Nedrivningen skal gøre plads til, at CabInn kan udvide fra 192 til 400 kahytter. [lokalplan 943] – Det nye hotel er tegnet af C.F.Møller.

Minder om

Det er jo bare korn og vand

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig har været en fan af Byens ØL, men det afholdt mig nu ikke fra at deltage i den store indvielse af Ceres’ nye bryghus i 1996 og det er da også blevet til et par rundvisninger og indtagelse af rigelige mængder i den hvælvede kælder, inden besøgstjenesten lukkede i december 2007. Selve bryggeriet lukkede fredag den 28. nov 2008.

I forbindelse med etablering af Kulturaksen og den nye CeresByen, har det belønnede bryghus måtte lade livet (kedlerne blev flyttet til Faxe i 2008) og kun 4 bygninger samt haven er fundet bevaringsværdige (”Jyske Palæ”, ”Maskinhus”, ”Generatorhus” og ”Administrationsbygning”).

Inden området bliver lukket helt af som byggeplads, kan man med fordel henlægge en lille forårstur hertil – Medbring egen forfriskning!

ceres_kedlerne_1996ceres_kedlerne_2013ceres_havenceres_jydske_palaeceres_lysthusceres_lokalplan

Note: Husk iøvrigt, at Godsbanen fejrer sin 1 års fødselsdag fredag den 19.april

kilder:
denstoredanskeceresbyenLokalplan nr. 892kulturstyrelsen

Det må være til Hollændere

Dagens bragende gode vejr lokkede folkemængder og homoelite til De Bynære Havnearealer, hvor man med list og snilde (og flytning af hegn) kan komme hele havnepromenaden rundt…

Strandbaren er flyttet fra spidsen af Pier 4 hen i Sverigesgade (åbner i maj) og så kan man få et godt indtryk af, hvilket udstillingsvindue de kommende beboere i Isbjergets stueetage kommer til at bo i…

Navitas fylder godt op ved Nørreport (åbner september 2014) og man kan nu kun skimte regnbuen fra ganske få steder…

strandbarenisbjergetisbjerget trappeMan kan jo kigge lige ind!regnbuen: lige der til højreNavitasForfriskning!dagens rute = 8 km

… Og alle ved jo, at Hollændere bor i rækkehuse uden gardiner …

Hus i min havn

Noget af et skrummel.

Efter i årevis at have nydt krydstogsskibenes anløb for enden af Nørreport, så er jeg kende skuffet over det meget anmassende og høje byggeri som nu skyder op:

hus i min havn
Kønt er det ikke…

Tidligere indlæg:
Tag Cyklen 5.juli 2010
Danmarks største byggeplads (I.) 25 april 2011
Danmarks største byggeplads (II.) 3.maj 2011
Så flyt da rumpetten, giv plads ved bufetten! 8.juni 2011
Danmarks Største byggeplads (IV.) 15.april 2012
Danmarks Største Byggeplads (V.) 5.maj 2012
Krydstogtsanløb 2012 14.april 2012
Der er sgu’ langt hjem med kartoflerne 1.juli 2012

Og vi skulle jo bare af med det Å

Venstres Laura Hay og socialdemokraternes borgmester Jacob Bundsgaard med navnet på den nye bydel, der skyder op på havnen bag dem de kommende år. (© Aarhus Kommune)

via tv2oj // Aarhus Oe ?

Update: Den nye bydel ligger i øvrigt i Århus C. og er primært kendt som ‘Nordhavnen’. Hvad mon Havnens Perle synes om det nye navn?

Der er sgu’ langt hjem med kartoflerne

Som det sig hør og bør, når der kommer ny køreplan, har undertegnede selvfølgelig nærstuderet det pompøse værk og bemærket, at der kommer en ny buslinie: Linie 33 fra Rutebilstationen til Jette Tikjøbs Plads som skal stå klar i løbet af efteråret på Pier 4. Forhåbentlig er der stadig penge til at færdiggøre bugtpromenaden. Jeg er meget begejstret for det stykke cindersbane man har lagt ud til inspiration.

Cindersbane på vej ud til Strandbaren Herfra er der ca. 2 km ind til byen
wpe4.jpg (53699 byte) wpe8.jpg (37817 byte)

Danmarks Største Byggeplads (V.)Danmarks Største byggeplads (IV.) | Så flyt da rumpetten, giv plads ved bufetten! | Danmarks største byggeplads 2 | Danmarks største byggeplads 1

Danmarks Største Byggeplads (V.)

Weekendens turforslag: Tag ud på Pier 4, Århus’ nye by. Man kan desværre ikke pt. tage strandpromenaden hele vejen rundt, men det er en god tur på ca. 5 km. Og så kan man jo slutte på Havnens Perle! NB. Strandbaren åbner igen fredag den 11.maj kl.16.00.

Isbjerget Øv, der er spærret
En ny kanal Har de mon genbrugt de gamle planker fra Clements bro?
Mallorca hotellet Strandpromenaden

Danmarks Største Byggeplads (V.) – Danmarks Største byggeplads (IV.) | Så flyt da rumpetten, giv plads ved bufetten! | Danmarks største byggeplads 2 | Danmarks største byggeplads 1

Det må ikke ske – Chas E.

General Rye lukkede i 2001, i 2006 røg Byens Kurve i nr. 23, CC Kiosk lukkede i 2010, Elbek lukkede efter 77 år i Borggade i 2011 og man gruer lidt for Pariserhusets skæbne, når Vibeke Stenbak går på pension.

I Ryesgade 5 har der i 91 år ligget en dejlig lille købmandsbutik, hvor jeg bl.a. har hentet hjortronsylt, cachaça (før det blev kendt) samt diverse specielle gin og single malt whiskyer. Og efter at have været hele byen rundt, var det selvfølgelig også her jeg fandt bananlikør!

Stiften oplyser i dag, at Chas E. er i fare for at lukke, fordi tøjkonglomeratet Bestseller (dem fra Brande) vil åbne endnu en tøjbutik…

Random – her på matriklen sukkes der opgivende… (måske man skulle prøve den Greenall’s Original London Dry Gin som er på bud?!)

Update: Byggesagen skal behandles i teknisk udvalg.

Update 2016: Chas E. er der heldigvis stadig, men Borgporten lukker.

Update 29.sept 2016: En æra er slut: Chas E lukker på Strøget

Danmarks Største byggeplads (IV.)

Efter at have deltaget i Århus’ mest overendte brunchbuffet på Globen Flakket, var der lige lejlighed til en tur på Mellemarmen, med kig til Navitas og Multimediehuset – ikke meget at se der endnu:

Navitas Multimediehuset

Danmarks Største Byggeplads (V.) – Danmarks Største byggeplads (IV.) | Så flyt da rumpetten, giv plads ved bufetten! | Danmarks største byggeplads 2 | Danmarks største byggeplads 1

Random

Note: Weekendbrunch på Godsbanen koster 150,-kr. – kan anbefales !

 

Kulturaksen og Perlekæden

90 liter jordskokkesuppe fra aarhusfolkekøkken og rigeligt med fadøl fra Thise skulle der til for at sparke Godsbanen i gang fredag. Der var folkemængde i Rå Hal, men det gode vejr fik hurtigt folket til at indtage tage og udendørsområdet mellem Godsbanen, B-Huset og Institut for X – af nogle allerede kaldt Århus’ svar på Christiania(!) – vi havde nu lidt ondt af kaninerne…
Kulturpinger har hamret Kok skærer is til min G/T

Man kan læse flere steder, at ”Kulturproduktionscentret Godsbanen fuldender en ny kulturakse gennem byen fra Musikhuset og Aros til Den Gamle By” –
Kulturbananen Kulturbanenen

Måske ”Kulturbananen” er mere passende? – Flere billeder fra åbningen.

Hvilket bringer mig videre til endnu et stort byggeprojekt i Århus: Rutebilstationen og området omkring skal ombygges under navnet Perlekæden. Efter planen skal projektet være færdigt i 2015/2016. Ud fra mit kendskab til Århusiansk dialekt, mener jeg nu at man skal overveje navnet: ”Paaarlekæjen” – det lyder bare ikke seriøst!

Update 21.juni 2020:

Her otte år senere, er Godsbanearealerne under voldsom forandring og  Paaarlekæjen er stadig en saga blot. Dog er Rutebilstationen (fra 1954) ved at selvdestruere: i 2019 blev taget fjernet og senere blev parkeringskælder og betondæk afspærret pga nedstyrtningsfare. Nu vil man bruge 18,6 mill til at fylde kælderen op med sand, så der igen kan blive Rutebilstation i 2021. En helhedsplan for området skal udarbejdes i slutningen af 2020 …. //

Update 25.aug 2020: Der skal hentes i alt 6.300 kubikmeter sand for at fylde parkeringskælderen op // Prisen er nu steget til minimum 20 mill kr. // Update 11.sept: Den 26.okt starter første omgang af ombygningen // Tidsplan //

Update 08.okt 2020: Nu kommer sandet – og trafikpropperne: Ny rutebilstation ventes først klar i sensommeren 2021 //

Update 22.juni 2021: Rutebilstationen: Det var meningen, at det skulle koste 18,6 mio. kr., men nu bliver prisen 28,7 mio. kr. //

Update 25.juni 2021: Hullet, der bare æder penge: Regningen for mør atombunker under rutebilstation er eksploderet: Den samlede regning for at fylde parkeringskælderen under busstationen er nu løbet op i 36,5 millioner kroner.

Update 20.aug 2021: I følge lokalavisen, genåbner Rutebilstationen onsdag den 25.aug 2021

Dagens gåtur

Efter gårsdagens flødeskums extravaganza måtte jeg bare tage en virtuel vandring i det kommende Multimediehus på havnen (og det helt uden 3D briller). Efter mange måneders rytmisk spunsjerns banken, begynder den nye havnefront at tage form! – jeg blev nu ganske udmattet af at bestige den store trappe…

Random

Danmarks Største Byggeplads (V.) – Danmarks Største byggeplads (IV.) | Så flyt da rumpetten, giv plads ved bufetten! | Danmarks største byggeplads 2 | Danmarks største byggeplads 1

Så flyt da rumpetten, giv plads ved bufetten!

Undertegnede overværede selvfølgelig pligtskyldigt, da  Multimediehuset inviterede til ‘det første spadestik‘ her i eftermiddags på området ved Honnørkajen ud for Europaplads. Imod forventning var der ingen håndbajere, men derimod både etniske hapsere, pølsevogn, pascucci kaffe, paradis is samt buffet. Kulturmedisteren måtte desværre melde afbud, da skurvognen kaldte.

De næste 3 år skal der bygges intenst på pier 1 og i 2014 skal Urban Mediaspace stå klar.

Special fremstillet skovl Hapsere
buffet Havn
Efter det første spadestik Buffet rester

Danmarks Største Byggeplads (V.) – Danmarks Største byggeplads (IV.) | Så flyt da rumpetten, giv plads ved bufetten! | Danmarks største byggeplads 2 | Danmarks største byggeplads 1

NB. Navitas Park tager 1.spadestik i morgen kl.09.00.

stiften.dk/forside/et-spadestik-til-en-stor-fremtid

Danmarks største byggeplads (II.)

Pier 4 repræsenterer pt. de mest omtalte projekter: Z-huset, Light*House, Isbjerget, mens de mere folkelige projekter Navitas og Multimediehuset skal ligge nede i den anden ende, nærmest Domkirken, og jeg håber inderligt at adgangsforholdene bliver bedre end de er nu, for det er altså en skræmmende oplevelse for gående at bevæge sig rundt mellem Grenåbanen og færgetræk.

Pas på der kommer tog! Molslinien
Den Gamle Toldbod Elevatoren i todlboden
Jensens Bøfhus er lige flyttet ind i Toldboden og det har allerede skabt debat
Samtaletoilettet i toldboden Skoleskibet Fulton
Men de har da heldigvis bevaret samtaletoilettet! – I mangel af Kongeskib, er her et billede at skoleskibet Fulton ved Honnørkajen

NB. Multimediehuset inviterer i øvrigt til at overvære det første spadestik, onsdag den 8. juni klokken 14-16 på området ved Honnørkajen ud for Europaplads. Så gi’r de vel en pølse og en håndbajer…

Random

Danmarks største byggeplads 2 | Danmarks største byggeplads 1 |

Danmarks største byggeplads (I.)

– må det vist være: som nævnt følger jeg udviklingen på de bynære havnearealer tæt. Og det kan absolut anbefales at tage en tur med mellemrum på Århus Havn inden det hele bliver lukket ned. Det er altså lidt af en ørkenvandring! – tag evt. fiskestangen med – jeg ved ikke hvor mange fodboldbaner, men det er mange! Hvorfor et besøg på Havnens Perle selvfølgelig er obligatorisk! – Husk også at Strandbaren åbner igen her til sommer…

Der sker mest på Pier 4 i øjeblikket, hvor den nye kystpromenade er ved at tage form

Ny strandpromenade på Pier 4Nye broer på Pier 4
Man kan gå hele turen rundt om pier 4
Vilde kranerSpandepark
Vilde kraner og en spandepark!
Kig til den Permanenteså er der ca. 2 km til Havnens Perle..
Kig til den Permanente og så er der ca. 2 km til Havnens Perle..

Random – som selvfølgelig også har besøgt Pier 3, 2 og 1 – mere om det senere…

Danmarks største byggeplads 2 | Danmarks største byggeplads 1 |