I 1988 var vi en større flok til Nordisk Forum i Oslo – faktisk var vi lidt af en pakkeløsning: Band, fortællegruppe og så selvfølgelig teatergruppen “Ruth og Skuderne” – i alt 28 kvinder.
Vi skulle campere og medbragte derfor selv maden. Vi havde hørt, at frugt og grøntsager er frygtelig dyre i Oslo, så vi var godt forberedte: da vi pakkede lejren ud, havde vi sammenlagt 75 agurker….
Minder med Random
Category Archives: anekdoter
Citronmåne
Memory med barnet
spillede jeg! – ja, inviteret blev man til DD’s barns 7 års fødselsdag i haven og det gik også rigtig godt indtil vi skulle spille spil… – jeg går meget ind for at det skal gå rigtig til, så da Memory spillet blev fundet frem måtte jeg insistere på at reglerne blev fulgt. Vi gik igang og nu har Memory altid været et af mine favoritspil og god til det er jeg også, så da barnet begyndte at snyde, måtte jeg gribe ind og forklare hende, at selvom man har fødselsdag (!) skal man stadig spille spillet… – barnet græd…
Nå, men vi spillede da færdig og barnet tabte… (ærligt og redeligt !) – nu er der gået 10 år og i fredags meddelte DD mig at barnet har tilgivet mig ! – barnet er vokset op til at blive en 17 årig normal kvinde – se selv hvad et spil Memory kan gøre !!!
Mig og Barbie
For mange år siden deltog jeg i alle konkurrencer bagpå cornflakes-pakkerne og en dag kom den store gevinst – en blond barbiedukke med hele 10 sæt tøj (heraf en brudekjole) – min mor syntes dog, at jeg var for lille til at lege med så fin en dukke og hun gemte den derfor væk så jeg kunne få den på min 8 års fødselsdag….
Da jeg fyldte 8 havde jeg mistet al interesse for barbiedukker, men legede til gengæld lidenskabeligt med mit fort!
i 1999 havde Barbie 40 års jubilæum og jeg fik straks dollartegn i øjnene – måske den gamle dukke var penge værd! – så min mor blev sendt i kælderen for at finde dukken (som i øvrigt var blevet gift med Aktion-Man) og her kommer så det tragiske: Barbie var blevet ædt op af mus…
Nu jeg tænker over det, mener jeg faktisk også at kunne erindre, at jeg måske havde klippet hende lidt og måske også tegnet både vorter og kut – så den havde nok ikke været mange penge værd alligevel….
Få får lam
For en del år siden fik jeg mit første lam – det var sommer og jeg kaldte hende Irma. Irma var helt sort og mindede på mange måder om et kæledyr – hun kom ihvert fald når man kaldte…
Hun boede i indhegningen med de 10 plymerokker () som gik til opfedning. Høns og kyllinger bliver aldrig min livret (no pun intended…) og det var ikke mange æg de gad lægge…
De 10 plymerokker slagtede vi selv, mens Irma blev ordnet af hjemmeslagteren – skindet blev også garvet og tog sig godt ud i den røde læderstol…
Da jeg senere skulle starte på universitet blev jeg bedt om at indsende to billeder til mit ID-kort – jeg sendte et af mig selv og et af Irma – og ventede spændt på at modtage mit årskort… – billedet var af mig selv – så Irma må jo være i arkivet…
Hhhhhmmmmmm – Random