Så er det endnu en gang tid til at stramme sædemusklerne og kaste sig ud i legemsøvelser: i dag kl. 14.00 – 16.00 er der booket baner til en hyggedag, hvor der bliver mulighed for at spille fodbold, ballebold og hockey.
Om aftenen fortsætter de sportslige aktiviteter med en bordfodboldturnering på Cafe Sappho kl. 19.00 – 23.00. Tilmelding til bordfodboldturneringen sker om eftermiddagen i DGI Huset kl. 14.00 – 16.00 eller om aftenen på Cafe Sappho kl. 19.00 – 19.45. Turneringen starter kl. 20.30 og – udover æren – vil der naturligvis være præmier til vinderholdet. Når Cafe Sappho lukker kl. 23.00 fortsætter de sportslige aktiviteter på GBARs dansegulv.
Alle er velkomne – så kom og vær med 🙂