Efter et par dage i hjemmetøj, krammende en flaske portvin, var det tidsnok at genopstå mandag og drage mod Jydsk. Her stod en stiv kuling på langs af banen og gav ekvipagerne god rygvind på målstrækningen.
Ni travløb (hvoraf et monté), hvor hovedløbet var det femte i form af det nyindstiftede løb ‘Prins Henriks Cup’, havde trukket folket ad huse og der var godt fyldt op i Baren, på Tribunen og i Restaurant Derby, hvor Fru Salling holdt hof (tøh!). HKH Pensionist Prinsen ankom standsmæssigt i sin brune kameluld, som snart er lige så kendt i gadebilledet som Flemming Knudsens grønne loden. Temptation SH vandt Prinsens løb, men inden da imponerede anpartshesten Atletico i 3.løb og Supertarteletten tabte kun knapt til Scotch Whisky i 4. løb. Resultatservice.
– video fra TV2oj
Dagens svimlende resultat i totalisatoren: Indsats: 100 kroner – samlet gevinst: 165 og et overskud på 65 kroner som ikke blev brugt på pomfritter! En i særdeleshed atypisk oplevelse på Jydsk. Løbsdage på Jydsk 2016
Også godt at se Bitten Jensen tilbage i sulkyen, i dag bag Nicoline Elmegård, som var tæt på at lave en Steven Bradbury efter utallige galopper i 9.løb …
Update: Henrik kyssede vinderhesten //