To nye serier – to dårlige parykker

Her i seriezonens kontroltårn glædes vi over, med hvilken hast, nye amerikanske serier optræder på vores terrestriale kanaler: CBS-serien Hostages havde premiere på Kanal5 i søndags og NBCs The Blacklist kan ses på TV3 onsdage. (premiereafsnittet kan ses gratis på TV3 Play)

hostages_blacklist

Hostages:  Toni Collette, Oscar-nomineret for Den Sjette Sans, spiller kirurgen Dr. Ellen Sanders, der skal operere den amerikanske præsident, alt imens FBI-agenten og muligvis-terroristen Duncan Carlisle (Dylan McDermott), holder hendes familie fanget. Han vil dræbe dem én for én, hvis hun ikke sørger for at slå den amerikanske præsident ihjel under operationen. (politiken anmeldelse) – Trailer

Hvorfor du skal se den: Toni Colette – duh! – (Muriel Heslop er kommet langt!)

The Blacklist: Raymond “Red” Reddington (James Spader), en af FBI’s mest eftersøgte personer, overgiver sig til FBI. Han har en liste over de farligste forbrydere og terrorister. Reddington vil samarbejde, men han vil kun tale med den uerfarne profiler Elizabeth Keen (Megan Boone). (politiken anmeldelse) – Trailer – wiki

Hvorfor du skal se den: Serien er tydeligvis inspireret af dynamikken mellem karaktererne Clarice Starling og Dr. Hannibal Lecter – og det er jo ikke skidt…

Men så er der lige håret: Okay, Tony Colette har måske ikke paryk på, men jeg bliver frygteligt distraheret af de blonde bangs og Elizabeth Keens ‘Rachel’-paryk er bare irriterende…