Frivillig? i Århus?

Til alle de som i årevis har ydet en frivillig indsats i klubber og foreninger: Bare tag det roligt, Røvkassens* har foretaget utallige empiriske analyser og undersøgelser og kan på den baggrund konstatere: I kan ikke gøre for det, det er genetisk, så bare bliv ved… og der er rige muligheder her i Århus:

Danish D-lite mangler folk til bestyrelsen, så mød frisk op til Generalforsamlingen lørdag den 25. februar, 17:00 – 21:00 på Sappho.

Har du lyst til at være frivillig til Århus Pride den 09.juni 2012, så kan du tilmelde dig her: aarhuspride.dk [!]

Er du ung i Århus, så er der flere muligheder: Du kan f.eks møde op på tirsdag den 07.februar på Sappho, hvor LGBT Ungdom inviterer til Caféaften kl. 19:00 – 21:00 (og der er ingen nedre aldersgrænse, da der ikke serveres alkohol)

For studerende er der DiverseCity som mødes på Cafe Slabberas om torsdagen.

Og ikke at forglemme: så er der selvfølgelig Homosocialt Fællesskab, et omsiggribende online fællesskab, som også mødes IRL, bl.a. i Århus

– med tiden kan man sågar blive optaget i logen: Den Århusianske HomoMafia og derefter blive udsendt til København, hvor mafiaen styrer alt! – bare se modeugen: totalt styret af DÅHM!

Hvilket minder mig om:

Danmark har nu også et ‘Det bliver bedre’-projekt: Det bliver bedre – selvfølgelig kommer initiativet fra Århus!

Random – observant!

*) vores emperiske analyser er ufejlbarlige – because we say so – hik!