Leonera

 – eller Lion’s Den, er aftenens film under Århus Gay & Lesbian Filmfestival som vises i Metropol (Palads) i aften klokken 21.30:

Argentinas bud på en Oscar-kandidat 2008 er lige så vigtig, som den er gribende og velspillet. Gravide Julia dømmes for et mord, hun (måske) har begået, og fængsles i ”Løvekuglen”, hvor alle indsatte er mødre. Her møder hun Marta, der bliver hendes støtte og elsker, og sammen forsøger de at skabe en hverdag for deres børn bag tremmer. Men kræfter truer med at tage Julias søn fra hende…

Instruktør: Pablo Trapero – Længde: 113 min. Engelske undertekster. Trailer . Cannes anmeldelse .

 

Katzenjammer

Mød fire vilde norske kvinder, der kan deres musikhistorie til fingerspidserne og bruger den til at sparke en fest i gang.

Det er i aften i Musikhuset , rytmisk sal kl.19.30

myspace/katzenjammerne | stageway.no/katzenjammer | youtube  |

 

Chako Paul City

– som omtalt i flere medier i de foregående uger, har kinesiske medier set sig varme på den sagnomspundne sve(n)ske lesbiske by ‘Chako Paul City’, med 25.000 sexhungrende lesbiske amazoner i de nordsvenske skove. Byen siges at være grundlagt i 1820 i de nordlige svenske skove af en velhavende mandehadende enke. To blonde kvinder står vagt ved byen, som også har en middelalderlig borg.

Nu svarer Australien igen, ved at udråbe Alice Springs til den mest lesbiske by i Australien….

Røvkassen har selvfølgelig sat en tilbundsgående undersøgelse igang og der vil hurtigst muligt blive sendt en ekspedition til de Nordsvenske skove…