Helt agurk

I 1988 var vi en større flok til Nordisk Forum i Oslo – faktisk var vi lidt af en pakkeløsning: Band, fortællegruppe og så selvfølgelig teatergruppen “Ruth og Skuderne” – i alt 28 kvinder.
Vi skulle campere og medbragte derfor selv maden. Vi havde hørt, at frugt og grøntsager er frygtelig dyre i Oslo, så vi var godt forberedte: da vi pakkede lejren ud, havde vi sammenlagt 75 agurker….
Minder med Random

Bryst-reduktion

– nu har jeg mødt 6 quinder som har fået foretaget bryst-reduktioner, for det skidt var bare for tungt at slæbe rundt på… – skal hilse fra guitaristen og sige, at nu spiller hun ikke længere i blinde…
Note: PMS ligner overgangsalder frygtelig meget – vi starter som 13 årige og omkring de 50 får vi fred – man kan faktisk komme i overgangsalderen alllerede som 35-årig – og det forklarer jo alt – skal hilse at sige fra B, at det tager ca. 5 år med pletblødninger og ekstreme humørsvingninger (altså overgangsalderen), men så er det også slut…. – lykken venter lige rundt om hjørnet…. HA!

Automatisk husker –

Det er fredag
Goddag – her er Deres automatiske reminder til den forestående weekend.
Gå rettidigt hjem i dag og KOM VENLIGST IKKE PÅ ARBEJDE I MORGEN, da det er lørdag!
Jeg vil dernæst minde Dem om, at fredag ikke er tænkt som egnet til udførelse af svært arbejde (tænke osv.), men kun tænkt som glidende overgang mellem uge og weekend.
Weekenden skal så vidt muligt nydes, herunder bør alkohol og kærlighed spille en væsentlig rolle!!
Med venlig hilsen
Deres ‘reminder’

Tropisk regnstorm –

i Midtjylland – sidder lige midt i det – det er FOR VILDT !!!! – og så siger de ‘kloge’ at vejret ikke har ændret sig… – jeg har fan’me ikke oplevet noget lignende….

Fandens Fødselsdag:

Siden 1656 har den 11. juni været fastsat til 1. terminsdag. Dagen bliver også kaldt for Fandens fødselsdag.
Så deeet !
(Kilde: wikipedia)

‘ER’ – i aftes

var en rigtig klassiker – S10E12 (sæson 10 episode 12) – NICU (afsnit titel) – Weaver og Sandy fik et barn (men I skal ikke glæde Jer, bare vent – afsnit:’Where There’s Smoke’) og Abby (sidste uges Kikkæreste) var på neonatal og fik meget screen-time… – hænger normalt ikke meget ud på ‘ER’ – men i sæson 10 er der vist lige et par afsnit som bare skal ses….

Episode Guide

Håm’bol – EM

Danmark har fået en god lodtrækning til EM i kvindehåndbold, som afholdes i Ungarn til December.
Danmark skal i den indledende pulje C møde Rumænien, Tyskland og Sverige. De tre bedste fra de fire puljer går så videre til en mellemrunde, oplyser Dansk Håndbold Forbund torsdag.
Lodtrækningen passer landstræner Jan Pytlick godt, da han blandt andet gerne ville undgå værtsnationen Ungarn og Spanien.
I pulje A spiller Norge, Tjekkiet, Ukraine og Spanien, mens gruppe B består af Rusland, Serbien/Montenegro, Slovenien og Kroatien. I den sidste pulje, D, mødes Frankrig, Ungarn, Østrig og Hviderusland hinanden.
(kilde: www.infopaq.dk)

Per Stig –

hvad tænker du mon på?

(hvis det her er niveauet, så bliver det en lang dag i dag…)

“Flere Østrigske byer har haft folkeafstemning for at ændre på bynavnet – det gælder bl.a. Fucking, Wank am See, Vomitville, Windpassing samt Petting” (kilde: www.dinside.no/ med yderligere eksempler…)

fucking Byskilt

Rambling Random

GRATIS EM Manager –

Sæt dit eget favorit hold til den kommende EM slutrunde i Portugal 2004 på tv2.dk – Husk det er inden den 12. juni… Røvkassen har selvfølgelig stillet et røvgodt hold…

TV2 EM Manager

EM Manager spil 2008 

Spoilers –

vedrørende the.L.word S02E01 (201: “Life, Loss, Leaving”) florerer nu på nettet… – hold specielt øje med Afterellen.com samt the L word Online som begge bliver opdateret jævnligt….
Random

Besøget hos farmor –

gik rigtig godt – jeg håber, at jeg har lige så meget at flytte med når jeg er 91 – glad for bogen blev hun og historier fra det uldne, mørke familieskab fik man – ting til fælles havde vi også: hun fortynder sin Bailey’s med mælk – jeg fortynder min med whiskey…. – lige et N.B. her: vi har ikke set hinanden i 20 år.
Hvor er det en fornøjelse at møde et menneske som har et så afklaret forhold til sit liv og sin død – for død snakkede vi meget om – hun har levet med kræften i 25 år – ryger dog stadig som en skorsten…men savner alle sine venner – der er ikke mange tilbage… og det må da også være træls, at være den sidste der skal her fra….

Måne, måne, tag mine vorter,

og giv dem til éen som ingen har! (Finsk remse mod vorter)

Det har været en ret almen anskuelse i hele Norden at man får vorter af det vand, som man har kogt æg i, og af at tælle andres vorter. Man kan også være blevet bidt af en myg som lige har bidt en af de ’underjordiske’. Resultatet bliver ’ondt blod’, som blandt andet forårsager vorter.

Gode råd til fjernelse af vorter:

– morgenspyt – inden morgenkaffen…
– ligvand (altså vand som at lig er vasket i – nok ikke så nemt at få fat i)
– Måneskin – men det skal være på den tyvende mandag i måneden:

Start med at finde en mark, gå ud på marken og læg dig ned – kig fast på månen, mens du rækker hænderne op over hovedet – det første du får fat i, gnider du vorterne med….

Mere simpelt er denne opskrift: gnid vorten med hvidløg i 2-10 gange om dagen i 5 dage… vorten forsvinder, ligesom dine venner…

Random som egentlig ledte efter et billede af en citronmåne… – internettet er forunderligt….

Ring, hvis det bliver regnvejr

– jeg har nu læst de 32 sider fra Dansk Sprognævn om kommateringsregler – og er nærmest lykkelig: det er stor lyrik – hvem skriver mon de sætninger?
‘Selvom vi havde sovet længe, var ilden ikke gået ud’
‘Det er et emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om’ (Hhhmmm!!!)
‘Tag og køb to tulipaner (,) og en dusk persille til sovsen.’

læs selv – Har de været på hyttetur? – Læs mens du lytter til Jeff Buckley – Grace

Ledsætninger –

der er led i andre ledsætninger og så videre – kan man læse meget mere om i Dansk Sprognævns skrift no 34, som på 32 sider uddyber de nu gældende kommateringsregler – Endelig!!!

De justerede kommaregler er med enkelte undtagelser identiske med reglerne for traditionelt grammatisk komma – juhu!!!

Note:
Rum/retningsforstyrrelser = Hvor er jeg? – hvor er min lejlighed? – Hvor er min krop i forhold til rummet? – I hvilken retning ligger mit badeværelse? (og hvor er min trøje?)
ETA: sidder også lige og hører blogradio – super!