Kom af med træet

… på fornuftig vis …

Jul i Strandgade 30 med kat og juletræ // kollage

Kredsløb har igen i år etableret opsamlingssteder i Midtbyen. Fra 25.dec til 14.jan 2024 kan du aflevere dein afpillede, dryssende Weihnachtsbaum NB. uden pynt på disse steder:

[se på kort] Mønsgade, Harald Jensens Plads, Steen Billes Torv, Kærlighedsstien, Sølystgade, Skanseparken, Ingerslev Boulevard, Kystvejen/Mejlgade, Dirch Passers Gade, Klostertorvet, Trøjborgvej, Frederiksbjerg Torv, Tietgens Plads, Bernhardt Jensens Boulevard //  vejledning i sortering af juleaffald // Genbrugsstationer // bestil storskraldsbilen – det er gratis ///

#A1AAB1

… det bliver vist ikke mere lyst i dag …

Udsigten fra mit køkken - HEX #A1AAB1 - RGB 161, 170, 177 - CMYK 9%, 4%, 0%, 31%

Så kan man jo meget passende spille gamle klassiske Dos spil online, f.eks her, mens vi venter på dagens håndboldkampe // Gråt i gråt // #cccccc

Note: Det er lige gået op for mig, at Arriva skifter navn til GoCollective. Synes det lyder mere som en kaffekæde. Arriva overtog driften af den regionale togdrift i Midt- og Vestjylland i 2003 og jeg har spenderet mange mange timer i det tog med den bærbar cd-afspiller, ud over den midtjyske højderyg. Savner bestemt ikke pendler tilværelsen …

Hele fire gange på en uge!

… og fordi en kage skal tale sandhed … (M07) …

Letbanen ved Dokk1 12.juli 2017

Jeg har været med Letbanen(!) fire gang på en uge: første gang var sidste torsdag under snekaosset, hvor der blev kaldt til Quiz @ PBar. Et formidabelt initiativ fra Fars i mangel af GBar Quiz. Intet kunne derfor forhindre os i at stille et dog smalt hold (kontorfolk skal holde sig fra snerydning!) og i den anledning udtrykte Dorthe de nu klassiske ord: satser på letbanen, der for en gangs skyld lyder som det mest pålidelige transportmiddel 😳 Tena var jorden rundt og mange svære spørgsmål, men vi fik da en hæderlig 3.plads – og tog så også Letbanen hjem igen …

En GLS pakke havde i går forvildet sig til Trøjborg Centret, og da det stadig var lidt smattet, satsede jeg endnu en gang på Letbanen, da pakkeafhentning kunne suppleres med et sjældent besøg i Løvbjerg, men de havde heller ikke Blålys. Og sørme om man ikke kunne opleve et sjældent syn: en L2 med retning Mårslet ganske stoppet med passagerer. Og således er der nu sikkert hjembragt fire kilo kattemad.

Update 18.dec: så gik den heller ikke længere: Se video: Letbanen kører ind i varebil

Kvindelandsholdet skal have ny hjemmebane

… kom så Århus Kommune! …

DBU

Kvindelandsholdet flytter hjemmefra – og forlader Viborg efter otte år // Siden den 22. okt 2015 har Viborg været hjemmebane og fra sommeren 2024 skal der findes nyt græs. Her må Kongelunden og det nye stadion på banen! Selvom det nok først åbner i 2026 …

Note: Lokalplan 1203, Nyt Stadion Aarhus – er på dagens Byrådsdagsorden som punkt nr 2 // Update: Lokalplanen for stadion vedtaget // Den økonomiske ramme for stadionprojektet er på 650 mio. kr. fordelt således: Salling Fondene og Lind Invest: 250 mio. kr. AGF: 150 mio. kr.

Aarhus Øje er åbnet

… Lighthouse er hermed åbent for offentligheden …

LH 09.juli 2023

Man kan booke en tur som omfatter udstilling i bunden (af bygningen) om Aarhus og bugten og så en tur med elevatoren til etage 44 i 142 meters højde, hvor der er frokostrestaurant og udsigtsplatform. Og selvfølgelig toiletter.

Åbningstider i Øjet:
Mandag til torsdag kl. 10.00-20.00
Fredag og lørdag kl. 10.00-22.00
Søndag kl. 10.00-20.00

Billetten inkluderer: Interaktiv udstilling om byen og bugten, elevatorturen og udsigten. Bemærk at man kun har 20 minutter på toppen.
Skal man spise frokost i Baun, kan man bestille elevatortur og bord her // menu //

#aarhusøje // #aarhusoeje // #aarhusø // #aarhusoe // #lighthouseaarhus // adresse: Helga Pedersens Gade 81, 8000 Aarhus C // aarhusoeje.dk // FB/Aarhus Øje // IG // stiften omtale //

Motiverende madskål

… og røde lys …

Meget motiverende madskåle med musikalske mus
Hvorfor er det så svært at finde røde stagelys?

Lige så svært det er at opdrive Blålys, er det at finde ganske almindelige røde stagelys. Så er det jo godt vi har Søstrene Grene, hvor det lykkedes at finde 10 lækre lange lys på 29 cm til 5,73 kr stk. Der faldt så nogle plastikskåle ned i kurven (de var på bud) og begejstringen har været stor …

Note: er det normalt, at vandflyveren tager en tur rundt om Lighthouse? Vandflyveren ses til højre efter den har rundet bygningen …

Vandflyveren ses til højre efter den har rundet bygningen ... det gibbede noget i mig, da jeg så flyveren ved tårnet

Den Permanente

… har jeg sjældent besøgt, da min sarte ferskenhud ikke kalder på hverken strand eller søbads oplevelser …

Foto: P+P Arkitekter

Oprindelig bygget i 1933 efter tegninger af stadsarkitekt Frederik Draiby. Den Permanente skulle efter planen vende tilbage til sit oprindelige udseende i december , men stormen har udsat åbningen til ‘engang i 2024’. Det er Aarhus Kommune og Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre P+P Arkitekter, der står bag udvidelsen, der har fået støtte fra A.P. Møller Fonden og Salling Fondene. Badeanstalten blev renoveret for 20 mill kr i 2019. Udvidelsen løber op i yderligere 41 mill kr.

Note: flyfotoarkivet.dk har ingen billeder fra 1965, hvor Søbadet blev ødelagt af en storm?? Men Ortokort har fra 1954:

Danmark set fra luften 1954 - den Permanente som den så ud inden stormen i 1965

Update: Aarhus Kommune fraråder at bade ved Aarhus Ø, den Permanente og helt op til Åkrogen, pga overløb af spildevand fra flere af kommunens renseanlæg ovenpå de seneste ugers voldsomme nedbør.. // via

Reuse lukker ….

… forhåbentlig får vi så flere nærgenbrugsstationer, for os uden trailer …

REUSE er centrum for genbrug og cirkulær økonomi i Aarhus. På REUSE kan du aflevere og finde ting og sager, som du kan tage med hjem – gratis. REUSE er en anderledes genbrugsstation, der giver ting og sager en ekstra chance for at undgå at blive til affald.

Reuse bor pt. i Jægergårdsgade 170, og lukker i følge Lokalavisen, i foråret 2024, men erstattes i følge Kredsløb med nye koncepter inden for genbrug, der kommer endnu tættere på kunderne. Som f.eks nærgenbrugsstationen ved Dirch Passers Gade 5 (se på kort) – I kunne jo meget passende placere en i Nørrestenbro kvarteret ….

FB/REUSEAarhus // FB/Kredslob

Note: Mon regeringen nu fortryder de tog vores Bededag? – I ny meningsmåling fra @voxmeter, rammer regeringen bunden … // via // via //

 

Så meget vand …

Jeg var selvfølgelig ude i vejret tirsdag den 03.okt … det var vildt … Men viste også at regnvandsbassiner virker …

Ceres krydset er altid en udfordring – her den 05.maj 2015 og den 03.okt 2023

I bl.a. Klokkerparken har man etableret regnvandsbassiner. Her ses udviklingen fra den 03.okt til den 10.okt, hvor alt er tilbage som det plejer …

klimatilpasning.dk // Klimatilpasning og monsterregn  // aarhusvand.dk // Kommuneplan 2017 // Den Grønne Kile // SPARK // Klokkerparken // regnvandsbassiner i Aarhus // Slusen // aarhus i tal //

Note: Når der bygges nyt i Århus, så piloteres der med armeret jernbeton og vand tvinges til at løbe andre steder hen. Vi så det sidst da der blev bygget i Universitetsparken (der hvor kasernen lå)  Bygn. 1090 og Skou-bygningen, Høegh-Guldbergs Gade 10 (indviet i 2018 – se på kort) og kældrene i Ø-gadekvarteret blev oversvømmet. Bygger man højt og tæt, skal der graves længere ned og vand skal jo løbe, så med tanke på det skyl vi fik forleden har vi virkelig brug for klimatiltag … hvor kan vandet løbe hen?