Mit Kvarter – lige her!

“Flere og flere går om ad Nørregade” (*

– altså i Århus! – hvor vi indenfor få hundrede meter efterhånden er blevet velsignet med et sandt overflødighedshorn af orale fornøjelser.

Det starter lige før Guldsmedgade – så det må retteligt være Nørre Alle – hvor Den Grønne Papaya (23B) er åbnet. På hjørnet ved Norsgade finder man stadig Nørre Grill, hvor jeg spiste en hel uge i 1993, da vi ikke havde noget komfur.

Hvor Café Silver lå, finder man nu den sindig sunde café Ziggy Green (42), derefter ligger sommerens sammenrendssted: ParadIS (40). I dag åbner Potato Shop (36), som reklamerer med ’18 slags fyld’ i de bagte knolde – jeg glæder mig til et besøg… – køen er laaaang i aften…

På El Torito (40) kan vi vist stadig komme. Og på Mekong (10) er der gledet mange retter med and og selvfølgelig klassikeren: kylling og cashewnødder ned. På Vores Sted (26) er vi ofte endt efter både volley- eller dansetræning i vores unge dage.

Klemt inde mellem alle disse herligheder finder man de mere gængse tilbud i form af 3 kiosker, Pizza Day & Night (Nørre Alle 22), Århus Pizza (28) samt selvfølgelig vores venlige grønthandler Reem Market (16).

– og så har jeg vist stadig et par steder til gode: Sushi+ (Nørre Alle 22), Café Mimi (22) og Wok Square (38)

Random – (* ja, jeg er fra den tid, hvor man tog i Daells Vareskur

guide.dk | http://www.mangospot.dk/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.