Mere fest…

Hvis I altså kan holde til det! – på lørdag den 01. oktober indtages SCC atter af Tribaderne, som vanen tro afholder fest – også kendt som LOF’s efterårskur!

For dem som ikke skal til spisning, er der opvarmning på Erna’s fra klokken 19.00, hvorefter der er fælles afgang mod Margrethepladsen 1.

Tidligere tiders festlige festdeltagere anbefaler, at man indfinder sig i køen senest 21.30, da livemusikken jo leveres af Kvindebandet “Absolute Girls”:

Absolute Girls er 4 garvede tøser med solide rødder i det danske rock-miljø. Gruppen har specialiseret sig i hits af bl.a. Alanis Morissette, Sheryl Crow, Garbage, Imbruglia, Lenny Kravitz og Spice Girls. I front står Trille Palsgaard, der er kendt som én af sangerinderne i Me, She & Her. Hun er desuden én af landets mest benyttede korsangerinder og har sunget med bl.a. H.U.G., Sko/Torp, Lis Sørensen, Laid Back, Michael Learns to Rock og Linie 3. Rytmegruppen består af Jette Schandorf, Berit Fridahl og Rikke Veth, der alle har spillet med en række prominente navne, bl.a. Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Michael Learns To Rock, Back to Back og Ray-Dee-Oh. Tøserne spillede desuden sammen i Anne Linnets orkester Bitch Boys.

Entré: 100 kroner

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.