Har billet til tartelet!

Mine egne tarteletter 2013 - Her på matriklen sværges til høns, asparges og en opbagt sovs

Forhåbentlig er arrangørerne godt i gang med at plukke høns – der skal jo en del til, når 200 mennesker skal have tarteletter! Billetterne til årets ‘Århus Tartelet & Øl Festival‘ lørdag den 26.aug kl.12:30 – 15:30 i Det Irske Telt på Banegårdspladsen, blev revet væk, hvorfor man hastigt arrangerede en ekstra tarteletdag lørdag den 02.sept, som ligeledes er totalt udsolgt. Spændende om tarteletterne kan nå op på niveau med Fatter E.‘s.

Program for dagen:
Spisning: 12:30 -13:45
Tartelet konkurrence: 13:45
Lotteri: kl. 15:00-15:30