Nu bliver der kortere til tarteletterne

Overdækning af Silkeborgmotorvejen

I denne weekend åbner Silkeborgmotorvejen og vi kan forhåbentlig se frem til tidsbesparende ture til Boxen. Jeg hørte første gang om projektet for 16 år siden og meget vand er løbet i åen. Der er etableret faunapassager og ikke mindst: En kilometer af vejen er gravet ned og ovenpå 300 meter har man bygget en overdækning til leg, sport og oplevelser. Her kommer man jo straks til at tænke på Aarhus Letbanes linieføring langs Havnegade/Skolebakken. Spændende, hvordan letbane, bilister, færgetræk, cyklister og gående løser det trafikale, når jernbanebommene fjernes (“…Er det nødvendigt, kan letbaneføreren ringe med en klokke…”) …

Kystvejen - Skolebakken - Havnegade

I Silkeborg er der vejfest hele weekenden. tv2oj sender direkte fra 11.30 søndag