GBar Quiz 0807 – Resultat

Schalke-04-shirt
Og det byder man os! – Luther tyske spørgsmål! – Vi er stadig i chok: denne runde kunne vi jo have kørt hjem med hånden i lommen, hvis bare Mortensen og Den Lille Tysker var nået frem!

For Røvkassen spillede: Kloge_Dorthe, Dorte, BiiBii og Random og vi må endnu en gang konstatere, at ‘Fald ved Fest’ er den skade som oftest sender os til syning…

Aftenens tena: Europa (altså mange spørgsmål om Tyskland)

Aftenens Resultat
09. Jomfruerne: 2+5+7½ = 14½
08. CPP: 6+5+7 = 18
06. Betty & Friends: 7+4½+8½ = 20
06. De Dumme Europæere: 7+5½+7½ = 20
05. Vi er her kun …: 6+6½+10 = 22½
04. Røvkassen: 6+8½+9 = 23½

03. EjnerX: 10+7½+8 = 25½
02. Frk Homriis: 10+9½+10 = 29½
01. Venter på Far: 9+10½+12 = 31½

1.runde: Franske vindistrikter, teksten til Skyfall, Tysk legetøj, ejeren af Milan, VM i Rusland = 5 dyre tabte point. Vi kunne dog glæde os over Dortes viden om portugisisk torsk.

2.runde: Ingvar Kamprad fra Elmtaryd i Agunnaryds sogn = IKEA – yes! – men så kneb det med at genkende Die Zauberflötes Nattens Dronning, Sarastro (Duh!). Med en feberredning klarede vi Immanuel Kants levetid med en margin på 4 år! og Rottefængeren fra Hameln. Man får gode Döner Kebabs i Berlin, men at Döner betyder roterende grillet kød vidste vi ikke. Og hvad står navnet på tvstationen ZDF for?

3.runde: Under mistanke om uvederhæftige uhellige alliancer: Hvilket russisk naturgas-selskab er sponsor for Schalke04. Slovakiets grænselande driller altid – Ukraine! – Kloge_Dorthe kan dog sin Duffy! Luthers levetid blev klogeligen helgarderet. Men i hvilken tysk klub spiller Niki Zimling? BørneMGP ved vi absolut intet om og vil heller ikke! Men vi drikker gerne Raki. NB. Vi skal have læst op på Russiske zarer!

Aftenens musik: Keld og Hilda – La’ Vær, Sanne Salomonsen – Tænk på Mig, Birthe Kjær – Syv Seje Sild