Sapphos Juleklip

 Vi skal have pyntet op i den lune julestue og have gang i juleriet. Fra klokken 19.00 i dag fredag, serveres lidt hjemmebag og der vil være rig mulighed for at flette julehjerter, folde musestiger og ikke mindst flette Friedrich Fröbel stjerner!

Det rygtes, at én igen i år vil forsøge at slå rekorden i guirlande!

Trods decemberkulden, tag nissehuen eller geviret på og kom kæk.

Bjældeklang og juleknus
Sapphos Nisser

GB Quiz 0507 – Resultat

Vi må som udgangspunkt konstatere, at fravær og tilbagevenden er vores styrke. Selvom du hedder Bjarne Corydan, er svaret stadig Morten Bødskov og hvordan kan man dog forvente, at vi skal vide noget om tyske øer syd for Sylt når Den Lille Tysker OG Mortensen er ude i andet ærende?

Men det var så også en atypisk aften: Kviismoster havde lagt sig og Ifølge EjnerX: ‘når Kviismoster lægger sig, så er han sølle’…

Heldigvis lå en erstatnings-kviis klar og en af GBars friske bartenderinder agerede Quiz-bestyrer med bravour hele aftenen – vi siger af hjertet tak!

Blot 7 hold var mødt op (vi håber I andre hyggede jer til Queen Machine) og Røvkassen og Betty kunne stille op i en 5-4-3 som følger:
Røvkassen: Joan, Biibii, Dorte, Random og Sfinksen
Klitrækken: Heste_Kitt, Kiirsten, Øøø og Tiine
New Kids: Mette_H, Julie_B, Team_Betty x 1

Aftenens tena: ABC – hvorfor alle svar var med enten a, b eller c (et tena Øøø ofte har kæmpet med)

Aftenens resultat:
07. New Kids: 19
05. Klitrækken + EjnerX 24
03. Frk Homriis + Team Pretzel 25
02. Venter på Far 26
01. Røvkassen 27

Runde 1: lagde ud med det ondeste spørgsmål. Og så ond geografi. Men Bismarck klumper kender vi da! og Ray Charles. Andromeda og Ampere vakte ingen kvaler. Men så var der lige ham der Morten Bødskov og Bodum!

Runde 2: Fuld pot til Røv og Klit! – New Kids manglede kun The Big Lebowski og Jimmy Carter.

Runde 3: Team Pretzel missede Billy Elliot og heldigvis blev viden om den tyske ø Amrum ikke afgørende: Røvkassen kunne ikke hentes og således er årets første store kugle i hus.

Vi går derfor den sidste runde i møde med sindsro! vi ses den 15.dec. Billetterne til finalen den 13.januar 2012 er allerede i salg og kan købes her

Random – som kan anbefale, at man synger alle svarene!