Bare det ikke blæser… (I.)

Bare det ikke blæser – sagde jeg i morges – og det gjorde det så ikke, så Røvkassens udsendte har i dag besøgt Sculptures by the Sea med denne reportage til følge:

15.10: 1.pitstop: indfinder mig på Tangkro(g)en og går straks i katalogteltet og derefter i baren, hvor en shawarma til 35,- og en 30cl fadøl til 25,- indtages mens programmet studeres: man kan vinde en rejse!

15.25: Påbegynder dagens kulturelle eventyr. Tangkrogen er blevet meget lækker og indbydende efter den er blevet drænet og spartlet. Jeg skal ikke komme nærmere ind på de enkelte skulpturer, dem kan I selv se, men der er rigtig mange mennesker, barnevogne, hunde og stavgængere på ruten og mange taler udenlandsk.

15.50: 2.pitstop på Helnan, efter at have ledt efter prinsgemalens torso. Fandt den bag toilettet. Miniatureudstilling i forhallen og en øl til 35 kroner. Gode tisseforhold.

16.00: Tænder en smøg uden tanke på de 40+ trin op til Varna palæet. Vi og skal altså holde en fest her! (før det helt forfalder)

16.30. Ankommer til en af de få danske lokationer som indeholder to kropsdele: Ballehage. Her ender ruten.

16.35: Tænder en smøg uden tanke på de 40+ trin op til skoven, hvor der er sjove lyde. Nogen har glemt nogle papkasser. Returruten er nu endnu mere befolket, render ind i utallige glade homoer.

17.25: 3.pitstop tilbage på Tangkroen, husker at udfylde og aflevere til ‘konkurrencen om bedste skulptur’ og drikker en øl til 25 kroner.

17.40: Forlader nu Tangkrogen – FøFood kalder: de har tilbud på Tonic (8 kroner!)

18.30: 4.pitstop: En Guinness til at skylle det hele ned med…

og så lidt billeder (tryk for at se dem større):

6: En brændestabel enhver må misunde23: Med nål og tråd skal jorden syes sammen
17: Havetraktor19: prinsgemalens torso
27: Vand gardin29: Søjlen
Varna57: Svane
44: Kunst og Kraner49: Kasser i skoven - her bor ballehagekvinden...

Jeg synes helt sikkert man skal tage ud og opleve opstillingerne: der er meget at kigge på, både mennesker og kunst, det er en god gåtur og en udmærket lejlighed til en skovtur/strandtur. Bare det ikke blæser… – husk forfriskninger til turen!

Ruteopmåler:
Fra Tangkrogen til Ballehage (afstikker til Varna): 2,56km
Fra Ballehage til Tangkrogen (gennem skoven): 2,60km

i alt 5,16km – afsæt 2 timer til turen…

Random – fodglad for et fodbad

sculpturebythesea.dk – med interaktivt kort

Tirsdagens formiddagstur…..

…var drevet af umådeholden nysgerrighed og al for megen tid til overs.  Jeg besøgte Lust og endte på en eller anden måde med at tale om sponsorgaver, foredrag og Erna’s med en kvinde der mindede meget om Joan Ørting..det viste sig så også hun var ved at uddanne sig til sexolog; hvorefter jeg funderede lidt over om alle kvindelige sexologer bliver skabt i en Joan Ørting form??  Skulle hilse fra Helle i butikken og sige, at hvis en eller flere skulle have lyst til at holde et “foredrag” om det at være lesbisk, så vil hun gerne have et ring eller en mail, og hun vil så arrangere en “foredragsaften” i butikken. Hendes mail-adresse og mobilnr. kan fåes af mig. For de der ikke har været i butikken….den er et besøg værd hvis man evt. liiige står og mangler en sygeplejerskeuniform i latex, en vibrator udviklet af gynækologer eller creme med ekstra tilsatte feromoner…

Mette_NMS – der synes et speculum ikke hører hjemme i en montre i SM-afdelingen.