Nu må jeg slå et slag..

Jeg sidder her og skriver eksamensopgave. Ganske vist handler det om adoptioner, men alligevel er det ubetvingeligt nødvendigt, at jeg ser gamle udsendelser fra DR på nettet. Det har naturligvis intet med overspringshandlinger at gøre. Tværtimod er det dybdeborende research og meget eksamensrelevant og vigtigt, at jeg ser gamle afsnit af Kongehuset.

Og det er i den forbindelse, at jeg gerne vil slå et slag: Jeg kan altså godt lide Prins Henrik. En jovial, alpehuebærende og tykmavet ældre herre, der tusser rundt på sit vinslot og skæmter med personalet. Vi fra Liste PAT SM giver hermed en længe tiltrængt støtte til vor landsmoders livsledsager.

Dorte k – der frabeder sig alle frivole kommentarer om sin nye vens observanser og sprog!

Gårsdagens kikkæreste…

Frankrig har Ségolène – men vi har Helle!

Der var ikke et øje tørt på Tangkrogen i går. Ikke at jeg kan huske, hvad hun sagde. Men jeg kan huske, hvad hun havde på!

-korrektricen