Nu sladrer vi jo ikke…

gerne, men når man nu ser “Desperate Housewives” (frustrerede fruentimmere) så kan man jo ikke lade være med at bide mærke i rygterne som flyver på nettet, om at en af de medvirkende skuespillerinder agter at springe ud i et kommende nummer af “The Advocate” og ydermere vil afsløre sit forhold til en anden ledende TV-serie skuespillerinde….

Marcia Cross spiller Bree Van De Kamp

Marcia Cross spiller Bree Van De Kamp i den kommende TV2 tv-serie som allerede kan ses nu, tirsdage på Norge2

ETA:

Og så kom det forventede dementi også…..

Desperate Housewives I.

Desperate Housewives II.

Hattedebatten….

Fotos og uddrag af hattedebat i folketinget den 28. maj 2004

Fotos: Brian Berg/Monsun  //  Kilde: Enhedslisten

Fotos og uddrag af hattedebat i folketinget den 28. maj 2004 Fotos: Brian Berg/Monsun Kilde: Enhedslisten
Pernille Rosenkrantz-Theil til fungerende beskæftigelsesminister Henriette Kjær:
Der er jo en række ganske alvorlige konsekvenser, hvis det her forslag blev vedtaget. Men der knytter sig også en række helt praktiske problemer.

Der er jo ikke mere end 14 dage til, at der er EM i fodbold, og jeg vil derfor gerne spørge:

Mener ministeren at det, jeg har på hovedet, altså en klaphat, falder inden for den der gruppe af jødisk-kristne hovedbeklædninger, som er tilladt, eller mener ministeren, at der her er tale om en ikke-jødisk-kristen hovedbeklædning?
Fotos og uddrag af hattedebat i folketinget den 28. maj 2004 Fotos: Brian Berg/Monsun Kilde: Enhedslisten

Line Barfod til fungerende beskæftigelsesminister Henriette Kjær:

Jeg har også undret mig en del over, hvordan man sådan i praksis vil afgrænse, hvad der falder inden for forslaget, og ikke vil falde indenfor.

Nu ved jeg jo godt, at socialministeren er fungerende beskæftigelsesminister, men når vi snakker socialområdet, så taler man jo ind imellem om hattedamer, og hattedamer kan jo have mange forskellige slags hatte på, når de møder folk, og så ville jeg gerne høre, om socialministeren mener, sådan en hat her f.eks. er kristen-jødisk, eller om den må siges at falde inden for forbuddets rammer.

Fotos og uddrag af hattedebat i folketinget den 28. maj 2004 Fotos: Brian Berg/Monsun Kilde: Enhedslisten

Pernille Rosenkrantz-Theil til Louise Frevert:

Jeg bliver jeg nødt til at spørge fru Louise Frevert, hvordan den her afgrænsning er. Altså f.eks. så jeg sådan en Aladdinhat med her,. Den har vist, så vidt jeg ved, østlig karakter …

Den fg. formand (Birthe Skaarup):

Jeg er udmærket … Jeg vil bede fru Pernille Rosenkrantz-Theil om at tage den hat af og så fortsætte den lødige debat her fra Folketinget.

Pernille Rosenkrantz-Theil til Louise Frevert:

Jeg tror sådan set også, fru Louise Frevert fik tid nok til at se hatten i mellemtiden, og derfor vil jeg spørge fru Louise Frevert: Hvis det nu er den amerikanske version af Aladdin, så må man tage udgangspunkt i, at det er den amerikanske, kristne kultur. Hvis det nu er den persiske version af Aladdin, så er der jo tale om et arabisk-islamisk udgangspunkt. Vil hovedbeklædning i begge tilfælde være forbudt, eller vil den kun være det i det tilfælde, den bliver båret af en perser med islamisk baggrund?
Fotos og uddrag af hattedebat i folketinget den 28. maj 2004 Fotos: Brian Berg/Monsun Kilde: Enhedslisten

Fru Louise Frevert mener, at hvis man går med tørklæde, så er det det samme, som at man siger, man går ind for Sharialovgivning og nærmest steninger.

Betyder det, hvis man går med kors, går man ind for, at kvinder skal tie i forsamlinger?

Så kan jeg forstå fru Louise Frevert ikke mener det, når der i forslaget står hovedbeklædning, men det kun skal være tørklæder. Derfor så vil jeg gerne høre:

Hvis man nu tager sådan et Christiania-tørklæde om hovedet, betyder det så, at man måske skal underkastes …. (Afbrydes af den fungerende formand, Birthe Skaarup (DF), der kræver en lødig tone).
Fotos og uddrag af hattedebat i folketinget den 28. maj 2004 Fotos: Brian Berg/Monsun Kilde: Enhedslisten
Line Barfod til Louise Frevert:

Jeg skal prøve at holde en nøjagtig lige så lødig debattone som Dansk Folkeparti og vil bare spørge, hvis man tager et tørklæde på med Christianiasymbol på, kommer man så under et dobbeltforbud, fordi det så både er Christiania og et tørklæde, eller hvordan skal man forholde sig.

Når jeg nu plejer at have et tørklæde om halsen, er der så også et problem i forhold til det? Eller hvor går grænsen for tørklæder henne efter Dansk Folkepartis opfattelse?

Random – på utallige opfordringer….

Update 2017: maskeringsforbud

Update 2019: Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udnævnt til Børne- og undervisningsminister.

Update 24,aug 2022: Det stopper aldrig: Kommissionen for den glemte kvindekamp anbefaler ‘at forbyde tørklæder i skolen’ // dr.dk

I guder…!

hvor er det altså KEDELIGT at stemme…

Efter sigende  har det været alle tiders dyreste valgkamp og så møder man op i Rådhushallen og så er der ingen underholdning: Hvorfor er her ikke en valgcafé med øl, stemning, fest og dans på bordene – så’n lidt val(g)halla eller tysk oktoberfest stemning… – så skal jeg gerne melde mig som valgtilforordnet i dirndl og friskoprullede prinsesse Leia ørefrikadeller..

Hvad har de dog brugt alle de penge på og til hvilken nytte?

Random – for mere fest… 🍻